Her er Googles nye navn
Verdens største søgemaskine bliver adskilt fra de andre forretningsområder i ny struktur.
Google førerløse robotbil er blot et af flere nye områder, som nu bliver adskilt fra kerneområdet - søgemaskinen Google.
Google førerløse robotbil er blot et af flere nye områder, som nu bliver adskilt fra kerneområdet - søgemaskinen Google. Foto: Google/free


Med mere end 200 millioner søgninger hver dag er Google primært kendt som verdens største søgemaskine på nettet.

Men siden skabelsen af Google i 1998 er en lang række andre tjenester blevet føjet til porteføljen under navnet Google Inc, og nu er det på tide at ryste posen i det store foretagende.

Det mener Googles to stiftere, Sergey Brin og Larry Page, der mandag har offentliggjort en stor omstrukturering.

Fremover bliver Google kun et af flere datterselskaber under et nyt holdingselskab, der hedder Alphabet Inc, hvilket også bliver det navn, som selskabets aktier vil blive handlet under på børsen.

Google-aktien strøg umiddelbart efter den overraskende nyhed i vejret med syv procent i efterhandlen, da opdelingen af Google-imperiet ifølge analytikerne vil sikre, at udviklingen af nye forretningsområder som eksempelvis førerløse biler og droner ikke går i stå.

Aktionærer i Google Inc vil ikke mærke noget til forandringen ud over navneskiftet. Værdien af aktien bliver den samme, og rettighederne for aktionærerne forbliver, som de er i dag.

- Denne nye struktur giver os mulighed for holde fokus på de ekstraordinære muligheder, som vi har i Google, skriver administrerede direktør Larry Parry i sin blog.

Page bliver ny topchef i Alphabet Inc, men Sundar Pichar bliver chef for det nye Google-datterselskab. Sergey Brin får titel af præsident i Alphabet.

Forandringen træder ifølge Google i kraft senere i år.

/ritzau/Reuters

 


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.