Du synes ikke, der er meget at smile af for tiden, og derfor lader du være – og det kan faktisk være godt for din ansigtshud. Store smil giver nemlig også rynker, fortæller doktor og professor i dermatology ved Yale University, Mona Gohara, til goodhousekeeping:
-Fra et videnskabeligt synspunkt giver det god mening. Med tiden begynder du at miste kollagen og elastin i din hud. Det er progressiv, men det starter i 30’erne og 40’erne, og når du gentagende gange bruger din ansigtsmuskler til at smile, så vil du også begynde at kunne se små linjer med tiden.
LÆS OGSÅ: Er du alkoholiker? Se tegnene her
Øv for dem, der smiler meget og fedt for dem, der sjældent gør det. Men betyder det så, at en sur person får færre rynker end hende, der altid er glad og ét stort smil?
Ikke nødvendigvis, forklarer doktor Mona Gohara. Der er nemlig mange andre ting, der spiller ind på, om du får rynker – noget så simpelt som at snakke er også med til at give rynker.
-Der er ingen tvivl om, at alle folk vil få rynker rundt om deres mund fra almindelige ansigtsbevægelser. Men det vil vise sig forskelligt hos alle, fordi gener og solskader også spiller ind.
LÆS OGSÅ: Så meget vand skal du drikke efter træning
Skal vi droppe smilet?
Selvom vi skulle få en rynke eller to af smilet, så vil doktor Mona Gohara på ingen måde fraråde folk at smile:
-Jeg er slet ikke fortaler for, at folk skal holde op med at smile.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du spise rugbrød
For et smil gør dig attraktiv og tilnærmelig, fortæller hun. Og der er overraskende nok også andre helbredsmæssige fordele ved at smile. Du letter stress og angst med et smil, du gør en akavet situation lettere og så styrker smilet også dit immunsystem.
Det er altså en meget lille fordele, du får ud af ikke at smile. Men er færre rynker virkelig det værd? Eller vil du hellere være et glad og tilnærmeligt menneske med en rynke eller to….