Her er fem skjulte skavanker, du let kan komme af med
Små skavanker, som du måske ikke tænker så meget over, er alligevel gode at få bugt med. Læs her hvordan.
Lændesmerter kan der i en del tilfælde gøres noget ved.
Lændesmerter kan der i en del tilfælde gøres noget ved. Foto: SCANPIX arkiv


Nogle samler lidt på dem. Andre lægger ikke mærke til dem. Men alle har dem: Småskavanker, der ikke som sådan ødelægger livet. De er der bare – og prikker og irriterer.

Men småskavanker kan blive storskavanker, så hvad enten der er tale om fodvorter, ømme albuer eller skæve tæer, kan det kun være til din fordel at tage din krop alvorligt. Mange af skavankerne er nemlig svære at undgå, men forholdsvis nemme at finde en løsning på.

Charlotte Bøving, der er praktiserende læge og stifter af Jugendhusets Sundhedsskole, hjælper dig her.

10 advarselstegn der peger på demens: Se dem på Søndag.dk

1. Bare lidt ondt i lænden

Alt for mange lever også med en lænd, der giver daglige gener – eller bare gør ondt i perioder. Alfa og omega her er, at rygmuskulaturen holdes stærk – både hvis man skal forebygge og helbrede ondt i ryggen.

Du skal med andre ord i gang med at træne de muskler, der sidder rundt om livet: mavemuskerne og rygmusklerne. Hvis du holder dig fysisk aktiv f.eks. ved at gå daglige ture, dyrke yoga, gymnastik eller svømme er det også med til at holde »korsettet « stærkt.

Og så gør du klogt i at gøre meget ud af at tænke på din kropsholdning og ranke ryggen, når du går. Sidder du meget ned, skal du skifte stilling tit – der findes nemlig ikke en siddestilling, der beskytter ryggen bedst. Musklerne har bedst af at få variation, når du sidder. Har du ofte ondt i ryggen, når du vågner, er det muligvis din sovestilling eller din madras, der trænger til at blive nytænkt.

De mest rygvenlige sovestillinger er at ligge på ryggen eller på en af siderne. Og er din madras ved at være otte til ti år gammel, er det nok på tide at skifte den – og prøve dig frem til en madras, hvor du ligger godt.

2. Problemer med fødderne

Gevækster under fødderne er nok ikke det mest alvorlige, du nogensinde kommer ud for, men det er alligevel klogt at tage dig af dem, når de dukker op. Ikke kun fordi en fodvorte smitter – også til dig selv – men også fordi alle de småting, der generer dig, når du går, får dig til at gå skævt, fordi du kompenserer for generne.

Det kan i sidste ende give rygsmerter eller mere alvorlige skader på fødderne. Fodvorter kan du få frosset eller skåret væk hos lægen, men du kan også behandle dem derhjemme ved af bruge en salve med salicylsyre samtidig med, at du skraber vorten i bund. Fodvorter opstår på grund af en virus, og de ligner et lille blomkålshoved.

– Vores fødder er vores vigtigste transportmiddel. Vi skal pleje og passe dem og være lige så forfængelige eller faktisk mere forfængelige med dem, som vi er ved vores fødder. Tag fodbad, fjern hår hud, smør fødderne ind i creme. Sørg for, at dine sko er store nok, så de ikke trykker. Man kan næsten forme sine fødder, som man vil. Hvis man presser dem ind i for små sko, så vil man få problemer, siger Charlotte Bøving.

Læs på Søndag.dk, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom

3. Musearm og tennisalbue

Bliver du overtræt eller stiv i den halvdel af overkroppen, hvor du bruger musen til computeren? I hånden, skulderne, armen, albueleddet eller håndledet – især, hvis du har siddet ved computeren i lang tid? Ja, så har du sikkert overbelastet led eller muskler. Selv om det måske ikke føles så voldsomt, bør du alligevel tage det alvorligt, fordi det i mange tilfælde bare bliver værre, hvis der ikke sker noget.

Prøv at ændre på din arbejdsstilling, indtil du har fundet den, der ikke skader dig. Det kan være en ny stol, en anden form for mus, et andet skrivebord, hvor der er bedre plads til armen. Prøv dig frem – det er meget individuelt, hvordan man skal sidde for at arbejde problemfrit med armen. Måske er det skærmen, der skal op eller ned – måske hjælper det at have bedre støtte til underarmen. Pause med indbyggede (stræk)øvelser for armene kan også afhjælpe.

Er det albuen, der værker så meget, at du kan mærke det ned i underarmen, har du højest sandsynligt fået en tennisalbue – en overbelastning, der er kommet, fordi du har foretaget den samme bevægelse for mange gange i underarm og/ eller håndled. Som man f.eks. gør, når man spiller tennis eller golf, har været i gang med at male stuen eller har siddet forkert med computermusen i hånden.

– Musearm og tennisalbue er seneirritationer, som man selv kan afhjælpe ved at aflaste senerne. En god øvelse er at sidde og skiftevis klemme og slippe en lille squashbold et par gange om dagen i en månedstid, siger Charlotte Bøving.

Se også:

4. Væk med gammelmandsvorterne

De såkaldte gammelmandsvorter kan også pine forfængeligheden lidt. Det er mørkebrune, frembulende plamager på huden, der minder lidt om forvoksede modermærker. De kan komme hvor som helst, du har fået sol, men også når som helst, selv om de kaldes gammelmandsvorter. De består blandt andet af døde hornceller og pigment, der ikke sidder i huden, men på huden, så du kan nemt fjerne dem selv: Blødgør vorten med en salve til hård hud på hælen hver dage i et par uger, og skrub så vorten af med en hamphandske, mens du er i bad.

– Du skal bare være helt sikker på, at det er en gammelmandsvorte og ikke et forvokset modermærke, så få det tjekket hos lægen, siger Charlotte Bøving.

Og hvis du foretrækker at få lægen til at fjerne gammelmandsvorten, kan han eller hun hurtigt skrabe den af.

5. Har du uro i benene?

Har du svært ved at sidde stille med benene – har du bare brug for at bevæge dem, fordi det stikker eller spænder eller trykker, så er du måske en af de mange, der har urolige ben eller RLS (restless legs syndrome). Det er især kvinder, der mærker de irriterende symptomer, og de dukker typisk op første gang i 40-50-års alderen. Du kan gøre dit til at få ro på benene ved at sørge for at røre dig dagligt – ved at gå eller cykle en tur, skære ned på kaffe og alkohol og søge for at få slappet af også i hverdagen. Du kan også få tjekket, om du lider af jernmangel – kvinder, der gør det, har øget risiko for at komme til at lide af RLS. Og så bør du også få tjekket dit blodtryk.

– Det kan også hjælpe at strække muskulaturen i læggene, hvis man har været ude at gå en tur eller bare, når man kommer hjem fra arbejde. Når musklerne er udspændte, slapper de bedre af, siger Charlotte Bøving.

Gitte Høj, SØNDAG, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.