Det er blevet sagt og skrevet mange gange før: Det danske sprog er en svær en. Ikke kun for udlændinge og fremmedsprogede, der forsøger at lære det. Det er tilsyneladende også udfordrende for mange danskere, der ellers har siddet på skolebænken i en årrække.

- Dansk er et sværere sprog at lære end mange andre sprog. Også for danske børn, fortæller Henrik Lorentzen, seniorredaktør hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

- Det er især fordi, der er så stor afstand, fra det vi siger, til det vi skriver. Udtalen ligger så langt, fra det vi ser på skrift. Det er i hvert fald noget, der gør det vanskeligt. Det er jo primært de stumme bogstaver, hv-ord og nutids-r, som folk bøvler med, siger Henrik Lorentzen, der også er seniorredaktør for hjemmesiden ordnet.dk.

Læs også:

Nosser sælges: Se de pinlige fejl i juleannoncer

Hos Dansk Sprognævn analyserer man på folkeskolernes afgangsprøver, og her bliver der begået mange af de samme fejl, der i stort omfang florerer i resten af samfundet. Og det er helt forståeligt, at fejl og misforståelser eksisterer i sproget.

- Der er en udvikling i talesproget, der gør, at det fjerner sig mere og mere fra skriftsproget. Så man kan faktisk sige, at det bliver sværere og sværere at stave rigtigt med tiden, lyder forklaringen fra Anita Ågerup Jervelund, som er seniorkonsulent i Dansk Sprognævn.

Dansk Sprognævns egne undersøgelser har tidligere vist, at kun 40 procent af eleverne i niende klasse havde styr på nutids-r i udsagnsordet "ændre/ændrer."

Læs også:

Musik kan ændre din hjerne

- Den fejl ser vi også meget ofte hos voksne sprogbrugere. Den kan vi dagligt finde på nettet, både i diverse blogs og kommentarfelter, siger hun.

Selv om det er de samme fejl, der går igen, så er der ikke grund til panik eller generel bekymring over det danske sprogs tilstand.

- Fejlene kan virke forstyrrende på læsningen, men for det meste finder læseren jo nok ud af, hvad der i virkeligheden skulle have stået, lyder den beroligende vurdering fra Anita Ågerup Jervelund.

Læs også:

Statsansatte brokker sig på offentlige sider: "Det hører ingen steder hjemme"

Her er et udvalg af de mest udbredte stavefejl:

1. Nutids-r. Det er en daglig udfordring for mange at vurdere, om der skal et r på udsagnsordet eller ej. Et lige så klassisk råd er; at du kan sætte "cykle/cykler" ind i stedet, hvis du er i tvivl. Så kan du hurtigt se, om der er brug for et r.

2. Hv-ord. Viske eller hviske? Hvis eller vis? Det er der mange danskere, der ikke er helt sikre på. "Det man ikke kan høre, det er i sagens natur svært at skrive," siger Henrik Lorentzen.

3. Kraft/kræft. Det første ord betyder styrke og energi, det andet ord er navnet på en dødelig sygdom. Det kan dog forvirre yderligere, at kraft bliver til kræfter i flertal.

4. Sammensatte ord. Der er mange, der laver et misforstået mellemrum mellem to ord. Men det hedder "sprogekspert" og ikke "sprog ekspert." Som regel kan man lytte sig frem. Hvis der er mere tryk på det første ord end på det andet, så skal der ikke være noget mellemrum. "Der er altså forskel på en stor magt og en stormagt," forklarer Anita Ågerup Jervelund.

5. Udemærket/udmærket. Det kan godt være, at du selv insisterer på at udtale ordet "udemærket," men du skal stave det "udmærket" ifølge Retskrivningsordbogen.

Læs også:

Direktør vil ikke flytte til Fyn: "Det kunne jeg ikke drømme om"