Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Tæt på verden

Her er det vigtigste problem at løse lige nu

Erhvervsledere peger på vandmangel som klodens værste problem. Snart vil to tredjedele af alle mennesker have vandproblemer.

19. juni 2012 kl. 08:45
Start et spil på Spigo.dk
Spil
800 millioner mennesker har ikke som denne nepalesiske landsbykvinde adgang til rent vand.
800 millioner mennesker har ikke som denne nepalesiske landsbykvinde adgang til rent vand. Foto: CC BY Dan Larsen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Et stort antal internationale erhvervsledere har udpeget vand som det vigtigste emne for Rio+20 konferencen. En gruppe på 45 af dem har opfordret verdens ledere til at prioritere vandforsyning allerhøjest.

Tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.

De store virksomheder har samtidig besluttet selv at gøre noget seriøst ved problemet om, at en stor del af verdens befolkning ikke har adgang til rent vand. Politikerne skal gerne tage det som en udfordring.

Erhvervslederne repræsenterer alle virksomheder, der har tilmeldt sig det frivillige etiske system Global Compact, der sætter rammer for deres adfærd. Ved konferencen i Rio de Janeiro deltager over 2.000 ledere.

Stort problem

I verden lever omkring 800 millioner mennesker uden adgang til rent vand og tilmed savner tre gange så mange sanitære forhold. Om få år, i 2025, vil to-tredjedele af verdens befolkning leve i områder, hvor vandforsyningerne er stressede.

Det er ikke fordi erhvervslivet har opfundet vandforsyning som et nyt problem. Det nye er gruppens skarpe fokus på at få deres egen butik i orden og indlede mere aktivt samarbejde med civilsamfundet og myndigheder.

I alt er 7.000 virksomheder fra 135 lande med i Global Compact, der det seneste dusin år har påtaget sig at arbejde for bæredygtighed og ansvarlig erhvervsudøvelse. De arbejder også imod korruption, for bedre forhold på arbejdsmarkedet og for menneskerettigheder.

Dansk vand

Danske virksomheder, blandt andet inden for vandteknologi, er med i Global Compact. De er organiseret i samarbejdet stateofgreen.com med staten, hvor de gør opmærksom på, at Danmark sådan set gør mere end at tale om grøn politik.

Danmark har sat sig det ambitiøse mål at være fri for brug af fossilt brændstof i 2050. I samarbejdet er fabrikanter af vindturbiner som Vestas og pumpegiganten Grundfos og adskillige flere.

At der er job i grøn teknologi ses i dansk vindindustri, der omfatter 350 virksomheder med tilsammen 25.000 ansatte.

Fint besøg

Talsmand for State of Green, Iver Høj Nielsen, filosoferer lidt over, at alle de fine planer fra politikerne ikke rigtig kan gennemføres uden erhvervslivet, der har løsninger og kan føre dem ud i livet i stort format.

State of Green udstiller i forbindelse med Rio+20, hvor der forventes 50.000 deltagere, som alle mere eller mindre er fokuserede på grønne løsninger.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt dukker op onsdag. Rio+20 har besøg af i alt fem danske ministre.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites