Her er det danske design, der hitter i udlandet
Fra New York og San Fransisco til Dubai og Sydney. Udlandet er lige så vilde med dansk design, som vi er! Læs vores designguide og bliv klogere på de eftertragtede danskere:
Når man ser PH's ikoniske lampe, forstår man jo godt udlandets iver ...
Når man ser PH's ikoniske lampe, forstår man jo godt udlandets iver ... Foto: SCANPIX arkiv


Det er tilladt at blive stolt, når du spotter dansk design i udenlandske magasiner, i indretningen af lufthavne og på eksklusive hoteller, for det sker i højere og højere grad. Udlandet er nemlig vilde med de danske designs!

Til trods for at der stadig er økomomisk krise mange steder i verden, stiger omsætningen for både nyt dansk design og klassiske designikoner flere steder i udlandet, og det kan vi godt forstå. For de danske designere og møbelsnedkere er særligt kendte for et godt, gedigent håndværk, og det går aldrig af mode, hvad enten du bor på den nordlige eller sydlige halvkugle.

Se, hvilke andre danske designs der hitter i udlandet i galleriet hos Madogbolig.dk

De hitter i udlandet

Rækken af danske designs, der har succes i udlandet, er lang, men iblandt dem findes der nogle, der i særlig grad har udmærket sig. Magasinet Mad & Bolig har her sammensat en liste med de danske mærker, der hitter i udlandet:

Bang & Olufsen

B&O har længe været en stor spiller på den internationale scene. Europa, USA og Fjernøsten er deres hovedmarkeder, men lige nu ser de også en stigende efterspørgsel på de arabiske, sydamerikanske og russiske markeder. B&O er kendt for at dukke op i film og være fast inventar på nogle af verdens bedste hoteller – senest på vores eget luksushotel no. 1 D'Angleterre.

Se også:

Verner Panton

Verner Panton var en designer, der igennem hele sin karriere var langt foran sin tid. Hans indretning af Restaurant Varna i Århus, som han designede i starten af 70'erne, står stadig fuldstændig solo på toppen som den mest cool restaurant nogensinde i Danmark. Hans design er kendt verden over og er meget populært inden for underholdningsbranchen.

Nordisk bolig med industrielle detaljer: Læs mere på madogbolig.dk

Normann Copenhagen

I oktober 2014 bragte New York Times et rejsetillæg, hvor både skribenter og redaktører skulle vælge en særlig profil til hver europæisk storby. For København blev hovedprædikatet design. Som den ultimative skat valgte New York Times butikken og design-virksomheden Normann Copenhagen, der blev etableret i 1999 af Poul Madsen og Jan Andersen. New York Times var især begejstret for designet af sofaerne, puderne og de tofarvede vaser.

Poul Henningsen

PH-lamperne tegnet af Poul Henningsen er ikke bare ikoner i Danmark, men i hele verden. Det rene design og den smarte fordeling af lyset, som samtidig skærmer for pæren, er et knivskarpt eksempel på enkelt og funktionalistisk, nordisk design. PH-lamperne bliver produceret af Louis Poulsen, som også tæller bl.a. Arne Jacobsen og Verner Panton blandt deres designere. Louis Poulsen har flere filialer i Norden og Tyskland samt i bl.a. Tokyo, London og Amsterdam.

Katrine Kaul/Kaul production, Mad & Bolig, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.