Her er den farligste sex-stilling
Et nyt forskningsprojekt har fundet frem til, hvilke samlejestillinger der er skyld i flest brud på penis.
Det ser ganske fornøjeligt ud - men netop denne sexstilling er skyld i flest brækkede penisser.
Det ser ganske fornøjeligt ud - men netop denne sexstilling er skyld i flest brækkede penisser. Colourbox / Modelfoto


Av, av, av.

Som mand gør det sandsynligvis ondt blot at tænke tanken: Men din penis kan faktisk komme slemt til skade under sex. Nu har et hold forskere undersøgt, hvilke i hvilke samlejestillinger der er størst risiko for en brækket penis, skriver blandt andet det britiske medie The Telegraph.

Forskerne har spurgt en række mandlige patienter med penis-skader hvilken stilling, de brugte, da det gik galt.

Den store synder blev sexstillingen, hvor kvinden sidder øverst. Blandt de mænd, der var kommet til skade under heteroseksuel samleje, brugte halvdelen netop den stilling.

Ifølge læger er forklaringen, at det er den stilling, hvor det er sværest for manden at stoppe den seksuelle akt, hvis penis rammer forkert - og kvinden mærker ikke selv, hvis det går galt i denne stilling.

På andenpladsen ligger stillingen "doggy-style", som 29 procent brugte, mens 21 procent brugte missionærstillingen.

Når det går galt, vil manden ofte høre en knækkende lyd efterfulgt af smerte.

Det er dog sjældent, at det går så galt i sengen, men når det gør, er mange mænd så flove, at de ikke søger lægehjælp, viser rapporten også.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.