Her er de slanke menneskers hemmelighed
Det handler om dit søvnmønster, når det kommer til at holde sig slank.
En særlig ting spiller ind, når du skal holde dig slank.  
En særlig ting spiller ind, når du skal holde dig slank.   FOTO: Scanpix


Af Mia Qvist Scheelsbeck, Aller Media

Hvis du spiser sundt og dyrker masser af motion uden at se resultatet på kroppen, skal du måske tage nye metoder i brug.

Forskning har nemlig vist, at personer, som går i seng om aftenen og står op om morgenen på de samme tidspunkter, er slankere end dem med et uregelmæssigt søvnmønster, skriver Daily Mail.

Forskerne fulgte 300 kvinder mellem 17 og 26 år i flere uger for at komme frem til resultaterne, der har været offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Health Promotion. Kvinderne fik målt deres kropskomposition, og deres bevægelser i løbet af dagen og søvnmønster om natten blev nøje overvåget.

Her er en effektiv slankekur: Tab et kilo om ugen uden at være sulten. Få opskriften på Søndag.dk

For meget og for lidt søvn skader

Det viste sig, at kvinder, som havde en større variation end 90 minutter i deres søvnmønster i løbet af en uge, havde et højere kropsfedtniveau end de kvinder, som havde en variation på mindre end 60 minutter.

Forskerne kunne ligeledes konkludere, at kvinder, som fik mindre end 6,5 timers søvn eller mere end 8,5 timers søvn om natten havde et højere fedtniveau i kroppen.

- Vi har et indre kropsur, og når det bliver forstyrret og ikke får lov til at følge et fast mønster, har det en effekt på vores krop, forklarer Bruce Bailey, som er professor, til Daily Mail.

Når vi er i søvnmangel kan den øgede mængde kropsfedt nemlig påvirke de hormoner, som har med vores appetit at gøre.

Få opskriften på en slank og sund udgave af morgengrøden på Femina.dk

Har konsekvenser for helbredet

Bruce Bailey forklarer, at det meget ofte er søvnen, der bliver nedprioriteret i folks travle hverdag. Men forskning viser altså, at det har konsekvenser for vores helbred.

Forskning fra Temple University har eksempelvis vist, at en god nats søvn er lig med et lavere niveau af det sultregulerende hormon leptin. Og dermed har det også en effekt på vores sult og vægt.

Ifølge professor Bruce Bailey er der flere måder, man kan forbedre sin søvn på. Det handler eksempelvis om, at man dyrker motion og holder sit soveværelse mørkt og stille.

Tab 5 kilo med Julie Berthelsens lynkur: Se mere her

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.