Her er de fem mest kaloriefattige grøntsager
Der er nogle grøntsager, man sagtens kan spise i store mængder uden at få dårlig samvittighed.
Iceberg og tomat er blandt de helt kalorielette grøntsager.
Iceberg og tomat er blandt de helt kalorielette grøntsager. Foto: SCANPIX arkiv


Af Maria Jönsson Bebe, Q.dk, Aller Media

Hvis du også er en af dem, der gerne vil de ekstra kilo til livs, så ved du sikkert også, at det er vigtigt at skære ned på kalorieindtaget, men uden at sulte. Her er fem grøntsager, som stort set er kaloriefri, og nærmest kan spises ad libitum.

Og det er faktisk muligt at finde en række grøntsager, hvis kaloriemængde er så begrænset, at man næsten kan mæske sig i dem uden konsekvenser for ens vægttab. Det er de såkaldte vandige grøntsager, altså grøntsager der næsten kun består af vand, som er ideelle som f.eks. snacks eller i salaten, forklarer diætist fra Slankedoktor.dk Lisa Bolting:

Sådan gør du din fastfood sundere: Se tricksene på Q.dk

- Jo mere vand der er i en grøntsag des færre kalorier. Det betyder, at den mest vandige grøntsag, som er vores agurk, kun har 17 kalorier pr. 100 g. Altså er der under 50 kalorier i en hel agurk.

Af andre vandholdige kaloriefattige grøntsager kan nævnes; iceberg, tomater, asparges og kinakål. Disse grøntsager har samme høje indhold af vand i sig, og kan også spise i store mængder, uden at det har stor betydninger for vægten.

Alt om den populære DUKAN-kur: Kom godt i gang på Q.dk

Så har du den vildeste trang til lidt at snacke på, kan det være en rigtig god løsning at spise nogle af disse grøntsager. Dog er det også vigtigt at supplere de vandholdige grøntsager med eksempelvis fiberholdigt grønt, da fibre er en vigtig del af en god slankekost;

- Du kan som udgangspunkt spise stort set ubegrænset af disse grøntsager på grund af det lave indhold af kalorier. Men det er en god ide at kombinere dem med andre typer af grøntsager, for at få fibrene i vejret. Det er fibrene som er en god hjælper til et vægttab, forklarer diætisten.

Af gode, grønne fiberkilder kan nævnes; pastinak, rosenkål, selleri, persillerod og ærter.

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.