Bor du i lejlighed eller et sted, hvor uderummet er meget lille, og drømmer du om at plante det til med spiselige planter, så har fast haveekspert på Ude og Hjemme, Nina Launbøl Hansen, en masse gode ideer klar til dig her:
- Krydderurter er selvskrevne til altanen, for de giver masser af smag ud af meget lidt. Men der er masser af andre spiselige planter, som kan gro i potte, siger hun.
Sådan får du lettest dine frø til at spire – få råd fra haveeksperten på familiejournal.dk
Og hvilke er så det?
Selvom gulvpladsen er begrænset, så kan du godt plante ’store’ planter, så længe de skyder i vejret og her råder Nina Launbøl Hansen til, at du benytter et lille trådhegn eller rækværk, som planterne kan støtte sig til.
Lav mega nem aftensmad - pita-pizzaer fra familiejournal.dk: Få opskriften her
Gode planter, som skyder i vejret, kan eksempelvis være pralbønner, som giver mange bønner, selvom den gror i en potte. Klatre-squash, der også klatre opad, er ligeledes en god plante i potter, så længe den får nok vand. Og så er der selvfølgelig tomater, råder haveeksperten:
- Tomater, tomater, tomater. Hvad kan jeg sige: At rode med planter er billigere end en psykolog- og du får tomater! Der findes i øvrigt også deciderede krukketomater, som ikke skal nippes, og som ikke vokser sig ret høje.
Lave planter
Jordbær er også en plante, som gør sig rigtig godt i krukker. Du skal blot huske at vande dem, for ellers kan det mærkes på mængden af bær, når der skal høstes. Desuden er bladbeder også gode, og her kan du spise både blade og stængler.
- Chili og snackpeber klarer sig fint i en potte, og både planter, blomster og frugter er kønne at se på hele sæsonen, siger Nina Launbøl Hansen, der også råder til at plante pluk-salat i alle afskygninger.
Mangler du en plante til sidst på sæsonen, så er palmekål en smuk og fin plante, der kan tåle frost og derfor egner sig godt som en sidst-på-sæsonen-plante.
Redaktionen af Mette Skøtt, Familie Journal, Aller Media