Her er Christianes første ord efter bruddet
Tv-værten sætter pris på støtten og alle de kærlige hilsner, der er strømmet ind, efter hun meddelte bruddet fra rappermanden L.O.C.
Christiane Schaumburg-Müller er taget væk, efter hun meddelte, at hun og rappermanden L.O.C. skal skilles.
Christiane Schaumburg-Müller er taget væk, efter hun meddelte, at hun og rappermanden L.O.C. skal skilles. Foto: LASSE KOFOD/POLFOTO


Efter syv års forhold, hvoraf to et halvt år var som mand og kone, har tv-værten og magasinredaktøren Christiane Schaumburg-Müller bekendtgjort, at hun og rapperen L.O.C. skal skilles.

Den 33-årige skuespillerinde plejer i øjeblikket sit knuste hjerte et ukendt sted med sommersol og palmer i baggrunden, viser hun på sin Instagram-profil, hvor hun takker sine følgere for deres hilsner, opbakning og støtte i den svære tid.

- 1000 tak for alle de søde og ærlige kommentarer. Tænk, at man kan modtage så meget varme på en app kaldet Instagram. Tak, skriver Schaumburg-Müller og fortsætter:

- Jeg nyder pt. havets brusen og solens stråler, sortfodskinke og manchego i læssevis, tilføjer hun til sine omkring 243.000 følgere.

- Slet ikke dårligt, skriver hun til et andet solbeskinnet foto og hashtagger det blandt andet med "sol i mit ansigt".

Schaumburg-Müller og 35-årige Liam O'Connor blev kærester i 2008, og i 2009 fik parret tatoveret deres initialer under deres første parrejse til Japan.

Parret brød dog op samme år, men fandt sammen igen. I 2012 giftede de sig ved et julebryllup på Valdemar Slot, men efter to et halvt års ægteskab skal de skilles, bekendtgjorde Schaumburg-Müller onsdag.

- Liam og jeg har efter syv års kærlighed taget det hårde valg om at gå hver til sit. 
Som enhver, der nogensinde har stået i denne situation, ved, er det en hård beslutning og noget, man har arbejdet hårdt på at overkomme, før man endelig træffer valget.

- Det er jo på ingen måde let at finde ud af, at man på visse områder er uforenlige, når det, man helst vil, er det modsatte.

- Heldigvis har det for os foregået med den samme respekt og hengivenhed, vi har bygget vores forhold på. Og som vi nu også bygger vores dyrebare og fantastiske venskab på - men hårdt det er det, meddelte hun.

Se billederne her:

https://instagram.com/p/3jbjITn0Y_/?taken-by=christianesm

https://instagram.com/p/3lRmWln0Sw/?taken-by=christianesm

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.