Her er Blade Runners op- og nedture
Værd at vide om den benamputerede atletikstjerne Oscar Pistorius, der slog sin kæreste ihjel i 2013.
Oscar Pistorius er gået fra at være folkehelt til forhadt ikon.
Oscar Pistorius er gået fra at være folkehelt til forhadt ikon. Foto: Themba Hadebe/AP


Navn: Oscar Leonard Carl Pistorius

Øgenavn: Blade Runner

Født: 22. november, 1986 (27 år) i Johannesburg, Sydafrika

Handicap: Fordi han blev født uden lægbensknoglen (fibula) i sine underben, blev begge ben amputeret lige under knæene, inden han fyldte et år.

OL: Ved de olympiske lege i London i 2012 blev han den første amputerede til at konkurrere ved et almindeligt OL.

Drabssagen kort:

2013:

14. februar: Oscar Pistorius' kæreste, Reeva Steenkamp, bliver fundet død i atletikstjernens hjem i Pretoria. Dræbt af skud.

* Pistorius erkender, at han har skudt hende, men hævder samtidig, at han troede, hun var en indbrudstyv. Pistorius anklages for overlagt drab.

2014:

12. september: Dommeren fælder dom i sagen, Pistorius findes ikke skyldig i overlagt drab, men han kendes skyldig i uagtsomt manddrab.

21. oktober: Pritorius idømmes fem års fængsel.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.