Avocado, bær og mørk chokolade er godt for hjernen, men der er også madvarer, der er det stik modsatte. Læs her om fire madvarer som du skal undgå, hvis du vil holde hjernen frisk.
Derfor er light sodavand ikke sundt. Læs mere på femina.dk
Skær ned på tunfisken
En tunfilet i ny og næ er ok, men forskning fra University of South Florida viste at mennesker med et højt niveau af kviksølv i blodet også oplevede et fem procents dyk i deres kognitive funktioner. Og tun indeholder som bekendt meget kviksølv. Derimod kan du med fordel spise laks, sardiner og makrel, de har et lavt kviksølvsindhold og et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, der er gode for hjernefunktionen.
Derfor bliver du afhængig af sukker. Læs mere på femina.dk
Mættet fedt
Igen lidt er okay, men mad, der har et højt indhold af mættet fedt, kan blandt andet reducere hjernens evne til at bekæmpe ??Alzheimers. Men mættet fedt er også dårligt for hjernen på kort sigt.
- Mættet fedt svækker din hjernes evne til at lære og danne nye erindringer i op til 10 minutter efter, du har indtaget det, siger professor i neurovidenskab Ewan McNay til Woman’s Health.
Kobber og jerntilskud
- Tag kun disse tilskud, når en læge råder dig til det. Mineraler er vigtige for vores sundhed, men for mange kan være skadelige. Overdrevet indtag af kobber og andre tungmetaller som jern, kan nedsætte udskillelsen af det skadelige proteinfragment beta-amyloid , der kan skade cellerne og på sigt føre til Alzheimers, siger ernæringsekspert Tori Holthaus.
Fastfood
Du har sikkert hørt det før. Hold dit indtag af fastfood til et absolut minimum. Fastfood er fyldt med ingredienser, der i høje doser er dårlige for din hjerne: Transfedtsyrer, mættet fedt, natrium, sukker, you name it. Forskning har også vist, at de folk der spiste mest fastfood har 40 procent højere risiko for depression end dem, der sjældent spiser det.
Cecilie Wenstrup, Traffic Center, Aller Media