At en kvinde mister lysten til sin mand kan handle om mange ting. Måske har han dårlig ånde, eller måske er kvinden bare træt af, han ikke tager ansvar i hjemmet.
Sexolog Maj Wismann forklarer her om, hvorfor en kvinde kan miste lysten til at dyrke sex med sin mand.
- Der er stor forskel på, om man mister lysten til sex generelt, eller om man ”bare” mister lysten til sex med sin mand, fortæller sexolog Maj Wismann til Oestrogen.dk.
Men er det lysten til sex med den mand, man allerede har, der er på retur, er det hendes oplevelse, at det som regel handler om en eller flere af nedenstående ting.
Syv ting, der tænder din mand. Læs mere på Q.dk
1) At han ikke går i bad om aftenen (inden de skal have sex).
2) At han ikke er soigneret og generelt er sløset med sit udseende.
3) At han har dårlig ånde og f.eks. aldrig går til tandlægen.
4) At han ikke tager medansvar i hjemmet.
5) At han er ligeglad med hendes problemer.
6) At han negligerer parforholdet, romantik og kærestetid.
7) At han brokker sig over ikke at få "nok" sex og ikke forstår mekanismerne i at fyre op under hende.
Hvordan bliver du opfattet i sengen? Tag testen på Q.dk
8) At han ikke tager ansvar i sit liv og ikke er handlekraftig.
9) At han ikke verbalt anerkender, hvis hun f.eks. står for hovedparten af de praktiske opgaver i hjemmet og tager det som en selvfølge.
10) At han er vulgær og pervers i sin mund omkring hendes seksualitet (eller manglende lyst) over for andre og f.eks. brokker sig til vennerne, mens hun hører på det.
Af redaktionen, Q.dk, Aller Media