Her de danske fly i Irak
Danmarks bidrag til kampen mod Islamisk Stat omfatter syv F-16 kampfly. Flyene indgår i kampen mod IS.
Danmark har syv F-16-fly udsendt i Irak.
Danmark har syv F-16-fly udsendt i Irak. Foto: US Air Force/free


* Flyvevåbnets F-16-fly, der mandag har kastet de første bomber i Irak, er af typen Fighting Falcon og kan både kæmpe mod andre fly i luften og gennemføre præcise bombninger af mål på jorden.

* F-16 -flyet fløj første gang i 1974, og seks år senere blev jagerflyet en fast del af det danske forsvar.

* I dag har flyvevåbnet 30 operative F-16-fly og et par stykker i reserve. Syv af flyene deltager i missionen i Irak.

* Til dagligt fungerer F-16 -flyene som "luftens politi" i Danmark og er konstant klar til at rykke ud mod uidentificerede fly i det danske luftrum. Det kaldes afvisningsberedskab.

* De danske F-16-fly har været med i internationale operationer og støttet Nato-soldaterne i Afghanistan.

* Seks F-16-fly blev i 2011 sendt til Libyen for at deltage i flere operationer under Gaddafi-styret.

* Kampflyene har også patruljeret i de baltiske lande i 2011, da disse lande ikke har et afvisningsberedskab.

* F-16-flyene er bevæbnet med en M61A1 Vulcan-maskinkanon, bomber, raketter og missiler.

* De danske F-16-fly har en maksimal hastighed på 2376 km/t, men den såkaldte marchhastighed er på 833 km/t.

(Kilde: Udenrigsministeriet og Forsvaret.dk)

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.