Hvordan er jeres forbrug derhjemme? Er det for højt, så er det muligvis de kvindelige vaner, der skal justeres på, skriver Female First.
Undersøgelser indsamler af energi-ekspertfirmaet Zenith viser nemlig, at især kvinder har et højt energiforbrug. Se her hvilke ting, der er de store syndere.
LÆS OGSÅ: Usunde fejl du laver på badeværelset
Op for varmen
Vi kvinder er ofte kuldskære og skruer derfor op for varmen, i mens vores mænd skruer ned. Hvorfor sidde indenfor med store sokker og hue på, siger du måske som forsvar, og det er der sådan set også noget om. Du skal bare huske på, at jo højere varmen står på, jo mere energi bliver der brugt. Og det koster penge!
Under bruseren
Kvinder skal skylles, vaske hår, skylles, vaske hår igen, barberes på benene, have balsam i og vaske kroppen og derefter ansigtet…det kan godt blive et langt bad. De daglige baderutiner tager tid, og du må selv afgøre, om de kan kortes ned.
Du skal bare huske på, at hvis du vil spare på regningen, så er du nødt til at skære ned et sted og måske behøver du ikke bruge shampoo i håret hver dag?
LÆS OGSÅ: Lugter dine fødder? Sådan undgår du det
Dit hår
Når først håret er blevet rent, så skal det føntørres og så skal det glattes eller krølles og det kræver energi. Det samme gør din elektriske tandbørste og mange andre hverdagsting, der ikke alle er nødvendige for at få hverdagen til at rulle.
Underholdning på standby
Både mænd og kvinder bruger meget energi på at have TV, musikanlæg, dvd og andet stående på standby, når tingene ikke bliver brugt. Mange har det stående sådan, selvom det kun bruges en enkelt gang om dagen, og det er spild af energi.
LÆS OGSÅ: Måltiderne, du kun må spise en gang om ugen
Lyset tændt
Det er så hyggeligt med lyset tændt, og det synes især mange kvinder, der tænder og tænder den ene lampe efter den anden. Men overvej lige om alle husets lamper behøver at være tændt, eller om du kan slukke dem i de rum, du ikke opholder dig i?