Døde ænder, fasaner og høns blev proppet i affaldssække og fjernet fra markedet i Hongkong, da der endnu en gang blev slået fugleinfluenza-alarm.
Det var prøver fra fugleklatter, der testede positivt for spor af H7N9, og derfor skulle alle 5000 fugle på markedet for fjerkræ aflives med kvælstof og efterfølgende destrueres, inden virussen nåede at brede sig.
I første omgang er ingen personer meldt smittet. Markedsområdet er nu kommet i karantæne, og Hongkongs myndigheder har igangsat en lang række kontroltest i risikoområder med fugle i millionbyen.