Alt om DR's underholdningsorkester, men intet nyt om randzoner og grundvandsnedsivning. Det er, hvad læserne kan forvente på Metroxpress' nye satsning "Dagens Q". Det skriver Media Watch.
Det er hovedpersonen i Se og Hør-skandalen, Henrik Qvortrup, der står bag det nye politiske univers.
- Metroxpress’ politiske nyheder om, hvad der aktuelt sker på Christiansborg vil også i et eller omfang være at finde på mit site, men det helt præcise snit for samarbejdet er endnu ikke helt på plads, siger han til Media Watch.
Metroxpress' chefredaktør, Jonas Rathje, forbereder sig på, at Se og Hør-sagen kommer til at følge Henrik Qvortrup i lang tid fremover.
- Der kommer en retssag på et tidspunkt, hvor han kan blive dømt for noget. Det ved vi. Men indtil videre er han mig bekendt end ikke tiltalt, siger han til Media Watch.