Henrik kæmper for arbejdsskadesag: "Et helvede at leve i"
Ankestyrelsens lange sagsbehandling skader syge og ledige, der venter på en afgørelse, inden de kan komme videre i deres liv. Ekspert advarer om, at ventetiden blokerer for samarbejdet mellem borgerne og kommunerne.
ARKIVFOTO: - Systemet er umenneskeligt på grund af den lange ventetid og fejl i sagsbehandlingen. De seneste tre år har været et helvede at leve i, fordi man har været låst i systemet og ikke kan komme videre, siger Henrik Kallesøe,
ARKIVFOTO: - Systemet er umenneskeligt på grund af den lange ventetid og fejl i sagsbehandlingen. De seneste tre år har været et helvede at leve i, fordi man har været låst i systemet og ikke kan komme videre, siger Henrik Kallesøe, Esben Salling/Scanpix


Borgerne bliver sorteper, når Ankestyrelsen bruger op mod et år eller længere på at behandle en klage over en kommunal afgørelse, skriver Ugebrevet A4.

To år efter en reform af klagesystemet er sagsbehandlingstiden i gennemsnit otte måneder for arbejdsskadeklager og seks måneder for social- og beskæftigelsessager. Nogle borgere venter meget længere.
En af dem er Henrik Kallesøe fra Otterup, som har ventet i mere end tre år på en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Efter et forkert løft af en arbejdsmaskine i august 2011 fik han en skade på rygsøjlen. Det betyder, at han nu kun kan arbejde tre timer hver dag.
Siden 2013 er hans krav på arbejdsskadeerstatning cyklet rundt mellem Nordfyns Kommune, Ankestyrelsen og speciallæger. Og for nylig meddelte Ankestyrelsen, at hans afgørelse er udsat til december.

Umenneskeligt system

- Systemet er umenneskeligt på grund af den lange ventetid og fejl i sagsbehandlingen. De seneste tre år har været et helvede at leve i, fordi man har været låst i systemet og ikke kan komme videre, siger Henrik Kallesøe og fortsætter:

- Min sag er så velbelyst, at Ankestyrelsen ikke har brug for flere oplysninger, så jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal vente til december, siger Henrik Kallesøe til Ugebrevet A4.

De høje bunker af årgamle sager overskygger flere steder samarbejdet mellem myndighed og borger. For borgeren handler det om, hvad der kan blive resultatet af en klagesag, forklarer Bettina Post, socialrådgiver og konsulent i socialt arbejde ved Professionshøjskolen Metropol.

Samarbejde kan gå i stå

Bettina Post fortæller, at borgerne oplever det som frustrerende at skulle adlyde sin sagsbehandler og følge hendes afgørelse, så længe man stadig håber på at vinde over kommunen.

- En borger føler sig i et vakuum, så længe han eller hun har en klagesag kørende ved Ankestyrelsen. Hvis han eller hun ikke er indstillet på at følge kommunes afgørelse, kan samarbejdet gå i stå, advarer Bettina Post.

I Kommunernes Landsforening, KL, genkender chefkonsulent Brian Siggaard billedet af ventetiden som direkte ødelæggende for at motivere en borger til andre indsatser og gøre ham eller hende parat til arbejdsmarkedet eller anden forsørgelse.

Så længe en borgers klagesag er under behandling i Ankestyrelsen, vil borgeren selvfølgelig hellere have klagemedhold end følge kommunens afgørelser. I ventetiden vil han eller hun mentalt være et andet sted og modvillig over for sin sagsbehandler, fortæller Brian Siggaard til Ugebrevet A4.

Borgeren betaler

I bedste fald bremser den lange ventetid kommunens øvrige indsats over for borgeren. I været fald kan kommunen sende ham eller hende ud i et forkert forløb.

- Du risikerer, at borgerne ikke længere er aktive medspillere, fordi en anke kan overskygge det videre arbejde med borgeren, så længe han eller hun venter på at få ret i sin klage, siger Brian Siggaard.

Ventetiden skader samtidig borgernes evne til at forsørge sig selv, fordi fraværet fra arbejdsmarkedet sløver paratheden og arbejdsevnerne, pointerer Brian Siggaard.

- Jo længere de er på overførselsindkomst, des sværere er det at komme i gang med job og uddannelse, så alle taber på ventetiden, siger han til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.