Hemmeligholdte GGGI-sms'er: Løkke følte sig 'hængt ud'
Venstre-formanden sig uretfærdigt behandlet - og 'hængt ud' i GGGI-sagen.
Venstre-formanden sig uretfærdigt behandlet - og 'hængt ud' i GGGI-sagen.
Venstre-formanden sig uretfærdigt behandlet - og 'hængt ud' i GGGI-sagen. Foto: Scanpix


Lars Løkke Rasmussen beklagede igen og igen sine dyre rejser på first class for klimaorganisationen GGGI.

I alt brugte han over én million kroner på især dyre flybilletter og hotelsuiter for skatteyderbetalte klima-penge. Men reelt følte Venstre-formanden sig uretfærdigt behandlet - og 'hængt ud'.

Det viser en hidtil hemmeligholdt sms-korrespondance mellem Lars Løkke og tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R), som de to udveklsede efter Ekstra Bladets afsløringer i oktober 2013.

Ingen kommentar

Sms-korrespondence blev udleveret af Udenrigsministeriet onsdag, efter Ekstra Bladet har klaget til Folketingets Ombudsmand. Det sker efter 19 måneders tovtrækkeri med ministeriet.

'Måske for meget forlangt, men med ... den indsats vi har lagt for at få styr på tingene - er jeg sgu ærlig træt af at blive hængt ud', skriver Lars Løkke bl.a. den 10. oktober i en sms til Christian Friis Bach, efter at Udviklingsministeriet havde udleveret en redegørelse, der for første gang viste, at han havde rejst på first class. Oplysningerne som han selv i dagene forud havde nægtet at give.

Christian Friis Bach siger, at han ikke ønsker at udtale sig om sms'erne.

Det er ikke lykkedes for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.