Hemmelige planer: Tusindvis af betjente mobiliseres til grænsekontrol
Op mod 2.400 mand kan blive inddraget i kontrollen med landets ydre grænser fra den 4. januar.
Lige nu bliver flere tusinde betjente mobiliseret. De skal efter planerne sættes ind ved de danske grænser.
Lige nu bliver flere tusinde betjente mobiliseret. De skal efter planerne sættes ind ved de danske grænser. Foto: Ernst van Norde


Nu bliver kontrollen med Danmarks grænser skærpet.

Tæt på en fjerdedel af politiets operative styrke på omkring 10.000 mand kan blive inddraget i kontrollen af grænseovergange i Danmark.

Det skriver ekstrabladet.dk, der har talt med kilder tæt på planerne.

Ifølge avisens oplysninger kan grænsekontrollen starte allerede fra den 4. januar næste år.

Det endelige antal betjente er ikke besluttet endnu. Men ifølge Ekstra Bladets oplysninger arbejdes der lige nu med planer om cirka 2.300 mand med 1.000 yderligere udnævnt.

Det er den svenske regerings beslutning om at indføre id-kontrol ved blandt andet Øresundsbroen, der har sat de danske planer i gang.

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt er bekymret for planerne.

Han lægger vægt på, at der allerede har været et stort arbejdspres på de danske betjente.

Først startede det med attentaterne i København i februar og derefter den ekstra indsats i forbindelse med de mange flygtninge, der er kommet til Danmark.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.