Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Tæt på verden

Helt land går den økologiske vej

Slut med kemisk landbrug for Himalaya-staten Bhutan. To indiske delstater går samme vej.

30. sep. 2012 kl. 11:35
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Lykken bliver større, hvis maden er kologisk, mener regeringen i Himalaya-landet Bhutan.
Lykken bliver større, hvis maden er kologisk, mener regeringen i Himalaya-landet Bhutan. Foto: CC BY via flickr.com jmhullot
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Om alt går som planlagt vil Himalaya-staten Bhutan blive det første land, der er helt og aldeles økologisk. Et stort skridt for et fattigt land med to-tredjedele af befolkningen lever af små landbrug. Men beslutningen er taget og processen i vej.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.

Planen om at blive fuldstændig fri for sprøjtemidler blev præsenteret ved Rio+20 konferencen i juni 2012. Siden har den indiske delstat Sikkim, nabo til Bhutan, taget et tilsvarende skridt imod pesticider (mål 2015). Faktisk har delstaten Kerala i 2010 meddelt den samme intention over 10 år.

Bhutan, der har en lykke-politik og måler sit lands tilstand gennem bruttonationallykke er overbevist om, at organisk føde vil gøre livet bedre for alle. At blive verdens første helt økologiske land kan også skabe et godt image og tiltrække fødevareentusiaster som turister.

Markeder

Ikke alle farmere er specielt lykkelige for planen om at fratage dem kemisk gødning og sprøjtemidler, der er med til at hæve deres produktion af landbrugsvarer.

På den anden side er mange farmere (på grund af fattigdom) allerede økologiske, påstår en rådgiver for regeringen i NPR. De er dog ikke certificerede økologiske.

Bhutan har haft et økologisk landbrugsprojekt siden 2007, der blandt andet skal uddanne bønder i ikke-kemisk drift. Bønder har været sendt på kurser i nabolandet Indien. I øjeblikket importerer Bhutan mad, men markedet for organiske produkter i Indien vokser hurtigt.

En følge af organisk dyrkning og større bevidsthed om rent vand får den konsekvens, at mange mennesker i landsbyerne, der er afhængige af vand fra naturen, ikke mere skal drikke forurenet vand.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites