Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Helles quickfix: Job-boom i jernindustrien

Regeringen vil give skatterabat til virksomheder, der køber nyt udstyr i 2012 og 2013. Det vil især få betydning i industrien, vurderer eksperter.

30. maj 2012 kl. 06:00 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det vil fortrinsvis være industrien, der vil få glæde af de tusindvis af nye job, som ifølge regeringen vil følge af den foreslåede skattereform.
Det vil fortrinsvis være industrien, der vil få glæde af de tusindvis af nye job, som ifølge regeringen vil følge af den foreslåede skattereform. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Er du på udkig efter job? Så kan du med fordel begynde at spejde efter lastbiler læsset med funklende nyt maskineri.

Investeringsvinduet
  • Virksomheder har ret til at afskrive såkaldte 'driftsmidler' i skat. Det vil sige, at de kan undlade at betale skat af et beløb, der er brugt køb af for eksempel maskiner, inventar og udstyr, der er nødvendigt for driften af virksomheden.
  • Som led i skattereformen foreslår regeringen at øge fradragesretten for nyindkøbte driftsmidler med 15 procent.
  • Det vil sige, at det bliver muligt at trække 115 procent af værdien fra i skat.
  • Efter køb af en maskine til 1.000.000 kr. kan en virksomhed altså undlade at betale skat af 1.150.000 kr. af omsætningen.
  • Såfremt skattereformen vedtages i den nuværende form, vil det såkaldte investeringsvindue gælde fra 30. maj 2012 til udgangen af 2013.

Regeringens nye skattereform forventes at kaste 12.000 nye job af sig inden 2015.

De vil for en stor dels vedkommende være at finde i industrivirksomheder, der får ekstra skatterabat, hvis de køber nyt udstyr inden 2014. De samme virksomheder, der har fyret mange under krisen.

Men nyt produktionsudstyr betyder vækst, som betyder flere job. Flere eksperter vurderer over for Avisen.dk, at det såkaldte 'investeringsvindue', som regeringen vil åbne med skattereformen, især vil skabe job i den kriseramte industrisektor.

"Størstedelen af de job, der bliver skabt som følge af investeringsvinduet, vil være at finde i industrien eller i erhverv, der leverer ydelser til industrien," vurderer Jan Kjæraa, der er cheføkonom i LO.

7.500 job til næste år

Det er altså både dem, der betjener maskinerne, og dem, der laver, transporterer og leverer dem, der kan glæde sig over udsigten til flere job i de næste par år.

Ifølge regeringens egne forventninger vil skattereformen skabe 1.000 ekstra job i 2012, 7.500 i 2013 og 3.500 i 2014.

Cheføkonom i Dansk Industri Klaus Rasmussen er enig i, at investeringsvinduet vil friste flere virksomhederne til at fremrykke investeringer, som ellers lå ude i fremtiden.

”Det vil først og fremmest være maskininvesteringer. Det er det, man kan ændre på, på den korte bane, som vinduet tilbyder. Dermed er det dem, der fabrikerer maskinerne og arbejder med dem, der vil opleve en fremgang,” siger han.

Industrien trænger til starthjælp

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at de nye job især vil være at finde inden for jern og metal og elektronikvirksomheder.

"Her er investeringsniveauet rekordlavt. Det handler om at få tippet balancen, og det her er et skub i den rigtige retning," siger direktør Lars Andersen.

På det store private arbejdsmarked er det netop i industrien, at krisen har gnavet mest. Derfor falder udsigten til en fornyet jobfest på et særdeles tørt sted.

Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen er der dog ingen garanti for, at der er tale om varige job.

”Man forventer, at virksomhederne overinvesterer i 2012-13 og så nedjusterer lidt, fordi de har fået opfyldt deres behov for ny produktionskapacitet. Så må man se, hvad der sker bagefter,” siger han.

Nervøse banker spænder ben

En anden knast i regeringens ambitiøse forventninger til virksomhedernes investeringslyst er de banker, der uanset skatterabat skal låne virksomhederne penge til at forny maskinparken.

"Investering kræver finansiering. Og det er især en udfordring for de små og mellemstore virksomheder, over for hvem bankerne i øjeblikket er MEGET forsigtige med at stille sikkerhed," påpeger Niels Westergård-Nielsen, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

Cheføkonom i Håndværksrådet, Jakob Thiel, bekræfter, at de mindre virksomheder ofte har svært ved at overtale bankerne til at låne penge.

En forøget skatterabat vil dog i praksis giver bankerne bedre sikkerhed for deres penge - og på den måde give skub i den rigtige retning, påpeger han.

”Det vil give bedre muligheder. Det er vi overbevist om," siger Jakob Theil.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
30.05-2012 | 08:03 af Kristian Mortensen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
30.05-2012 | 08:04 af Kristian Mortensen
Er der nogen der kan overbevise mig om st der overhovedet bliver skabt nye job og at investeringerne ikke bare ender i roboter, rationaliseringer og udflagring til andre lande?
Under alle omstændigheder er det absurd at aristokratiet påstår de mangler kvalificeret arbejdskraft når de samtidigt tager brødet ud af minden på dem, kan jo ogå være midaldrende der har en forældet uddannelse, som gerne vil omskoles, men der er altså ikke nogen der kan gøre det uden hjælp fra det offentlige og med de indirekte skatter og generelt meget høje leveomkostninger i DK kan man ikke gøre det på en SU hvis man er over ca 25 år, for bla kan de unge jo bo i billigere ungdomsboliger, de har nemmere vede at få et nyt job, problemet for de midaldrende er at rtger de ud så har de uendeligt meget sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, og mange unge får vel også lidt hjælp af deres forældre osv osv. Endvidere har de midaldrende helt andre langt større udgifter til bolig og andre ting evt medicin
Men i sidste ende bliver det vel polakker og andre endnu lavere lønnede der får de job
Kynismen i aristokratiet kender ingen grænser!!!!
 
 
30.05-2012 | 08:14 af Kristian Mortensen
- og hvem har aristokratiet tænkt sig skal købe de færdige varer?
For når alm menneskers købekraft reduceres så voldsomt af kortere dagpengeperioder, mindre overførselsindkomster, lavere lønninger generelt til 80% af befolkningen og med voldsomt stigende leveomkostninger hvem f... skal så købe de varer?
 
 
30.05-2012 | 08:21 af gitte rasmussen
De eneste job der bliver skabt i dag er gratis arbejdskraft.
 
30.05-2012 | 10:07 af Zoran Trenov
Enig
 
30.05-2012 | 18:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.05-2012 | 13:39 af Lars Nunnegaard
Jern og metalindustrien er en uddøende branche her til lands.
 
 
28.11-2012 | 14:19 af Lasse Ene
Hvorfor det? Der er jo stadig brug for en lokal produktion af det de kan lave...
 
31.05-2012 | 13:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
28.11-2012 | 14:23 af Lasse Ene
Kommentar er blevet slettet.
 
28.11-2012 | 14:25 af Lasse Ene
Jeg synes (som lønmodtager) det lyder fint. Det er rigtigt at det selvfølgelig giver en øget produktion og omsætning for de maskinfabrikerende virksomheder - som sikkert ligger i udlandet? Men det gør ikke ondt på mig. Det vil også gavne dansk industri og øge produktiviteten. Dansk industri har nemlig to hovedproblemer her i Danmark: et manglende finansieringssystem for relevant efteruddannelse af medarbejderne + en forældet maskinpark. Vi kan som land og som industri øge produktiviteten ved at løse de to store problemer. Så initiativet her er fint !

Nu mangler vi "bare" at få løst efteruddannelses-problemet... der er altid noget at lave :-)
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites