Helle Thorning giver den gas til det sidste
Statsministeren fortsætter arbejdet helt frem til omkring midnat i det sidste døgn, før stemmestederne åbner.
En valgkamp er benhårdt arbejde for toppolitikerne. Helle Thorning-Schmidt har sit sidste virksomhedsbesøg klokken 22.45 i aften.
En valgkamp er benhårdt arbejde for toppolitikerne. Helle Thorning-Schmidt har sit sidste virksomhedsbesøg klokken 22.45 i aften. Foto: Søren Bidstrup, Scanpix/arkiv


En spækket kalender fyldt med live-debatter på tv, interviews, møder med vælgerne og virksomhedsbesøg har været virkeligheden for de to statsministerkandidater de seneste uger.

I aften skal både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen således igen i en sidste duel på TV 2, ligesom de senere på aftenen skal i den sidste partilederrunde.

Men Helle Thorning-Schmidts aftaler slutter ikke med det.

Ifølge en meddelelse udsendt fra Socialdemokraternes pressetjeneste skal hun besøge virksomheden MAN Diesel og Turbo i København så sent som klokken 22.45 i aften.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.