Helle Thorning: Dybt ubehageligt for mig og min familie
Statsministeren finder det beklageligt, at Skattesagskommissionen ikke har kunne finde ud af, hvem der lækkede "personlige og fortrolige" oplysninger om hendes skatteforhold.
"Det er åbenlyst, at det, der er foregået, er forkert og ulovligt", siger statsministeren.
"Det er åbenlyst, at det, der er foregået, er forkert og ulovligt", siger statsministeren. Jonathan Nackstrand/Scanpix


På det helt personlige plan har skattesagen været hård for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Men den har også været hård for hendes mand og parrets to børn.

"Det har været dybt ubehageligt for mig og min familie. Det vil jeg ikke lægge skjul på," siger Helle Thorning-Schmidt i en pressemeddelelse, som Statsministeriet netop har sendt ud.

"Det er generelt krænkende for vores retsfølelse, at personlige papirer bliver lækket. Det må ikke ske. Hverken for mig eller for andre borgere," lyder det fra Helle Thorning-Schmidt om sagen, der rullede under valgkampen 2011, da fortrolige dokumenter om hendes skatteforhold blev lækket.

Hvem der gav de fortrolige oplysninger videre, har Skattesagskommisionen ikke kunne afdække, og ærgrer hun sig over.

"Når det er tilfældet, er det fordi, nogen har valgt ikke at fortælle sandheden, konkluderer hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.