Helle Helle: Det bliver nemmere, jo ældre man bliver
Da hun var yngre, anstrengte Helle Helle sig som så mange andre for at leve i nuet. I dag synes hun, at næsten hver eneste dag er god nok – også når den ikke er det.
Det bliver nemmere at leve i nuet, jo ældre man bliver, siger forfatteren Helle Helle i et interview med FEMINA
Det bliver nemmere at leve i nuet, jo ældre man bliver, siger forfatteren Helle Helle i et interview med FEMINA Polfoto: Arkiv


Forfatteren Helle Helle har allerede i en alder af 48 år en prisbelønnet karriere som forfatter bag sig. Men selv om hun næsten er halvvejs i livet, er hun still feeling young. Det fortæller hun til FEMINA i denne uge.

- Jeg sad faktisk og talte med min mand om det forleden. At jo ældre man bliver, jo nemmere bliver det at befinde sig i nuet. Det synes jeg faktisk. Og hvorfor gør det så det? Det er nok, fordi man har prøvet en masse ting. At miste, at være angst for alt muligt, sygdom, skilsmisse, tab ... Ting, man har haft grund til at frygte, og som måske også skete. Kombineret med de gode ting. Det er, som om de erfaringer, man tager med sig, den tid, der er gået, gør, at man bliver bedre til at leve, siger Helle Helle.

Nygifte Ibi Støving på femina.dk: Det føltes så rigtigt

Det bliver nemmere at være til

Dét med at leve i nuet, det er noget, der kommer med alderen, siger forfatteren.

- Jeg tænker næsten hver eneste dag: Det har været en god dag! Også når det ikke har været det. Fordi jeg har haft det privilegium at opleve den. Da jeg var 25, kunne jeg godt gå rundt og TÆNKE, at jeg skulle leve i nuet. Kom Så! Lev i nuet! Men det skøre er, at man skal have levet noget tid, nogle år, før det sker. Før man kan. Og det synes jeg er helt fantastisk dejligt ved livet i den her alder. At man kan mærke det ske. Det bliver nemmere og nemmere at være til, jo ældre man bliver. Jeg prøver så at oversætte det til, hvad der måtte komme af forfald. Det er jo det hårde ved at blive ældre. For vi føler os jo stadig så unge indeni.

Kan du se ligheden? 54 Hollywoodstjerner der ligner hinanden på femina.dk

Min mor er et forbillede

Men Helle Helle mener ikke, det er tarveligt, at jo pænere man ser ud indeni, jo værre ser det ud udenpå.

- Nej! Man ser ikke værre ud. Bare anderledes- De flotteste kvinder er ofte dem, der går MED deres alder, ikke IMOD den. Helen Mirren, for eksempel. Den sikkerhed, der er over hende – det er så flot. Og det har ikke spor at gøre med klichéen: ’Ja, der er da også noget smukt ved et rynket ansigt ...’ Min mor, der
er 73, er et forbillede for mig i den henseende. Hun har altid sagt: ’Der er ikke noget at være bange for. Livet bliver kun bedre!’ Og den indstilling er kun med til at give hende en stor skønhed, siger Helle Helle til FEMINA.

af redaktionen, FEMINA/NewsDesk, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.