Hella Joofs skilsmisse-dræber: "Man SKAL bolle hver onsdag aften"
Instruktøren giver gode råd om skilsmisse og sex forud for premieren på sin ny tv-serie "Bedre skilt end aldrig."
Hella Joof giver sex-råd til danskerne. 
Hella Joof giver sex-råd til danskerne.  FOTO: Scanpix


Den ny tv-serie på TV2 "Bedre skilt end aldrig" sætter fokus på parforhold, og de følelser det sætter i gang, når sexlivet er gået i stå, og der lurer en skilsmisse forude.

Den er lavet af instruktøren Helle Joof, som afløser for 'Badehotellet'. Serien bliver sendt første gang mandag den 29. februar, og her kan vi godt glæde os til at få ondt i lattermusklen, men der vil også blive sparket til vores eftertænksomhed.

Det er nemlig følsomme emner, der bringes på banen. Men også vigtige emner, hvis man spørger Hella Joof.

Hun er nemlig sikker på, at rigtig mange mænd mister lysten til sex, fordi vores hverdag er fuld af stress, og konen bliver som en mor for dem, fortæller hun til eb.dk:

– Og så har kvinden i ægteskabet lige pludselig tre børn i stedet for to. Manden er også blevet til et barn, som hun skælder ud på, fordi han har glemt at købe mælk eller støvsuge, siger Hella Joof.

Hun forklarer, at i manges liv bliver alt det erotiske skiftet ud med praktik, folk er dødtrætte, og det gør altså, at for mange mennesker bryder op - ganske enkelt fordi de mangler sex.

Sæt sex-kryds i kalenderen

I tv-serien er der meget fokus på sex, eller den sex som ikke er der. Og det skyldes ganske enkelt, at sex er det næstvigtigste i livet ud over mad, forklarer Hella Joof.

Instruktøren er selv blevet skilt, og hendes råd til at undgå skilsmisse er ganske enkelt: Husk at dyrke sex:

- Det er en god idé at skrive ind i en kalender og aftale dage, hvor man SKAL dyrke sex med hinanden. Og så beslutter man, at man SKAL bolle hver onsdag aften. Og så SKAL man også bolle søndag morgen, mens børnene ser ’Ramasjang’. Og det er selvfølgelig bedst at gøre det, hvis man er frisk, siger hun. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.