Hella Joof til LA-træf: Du har jo døjet med fodvorter Anders
Hella Joof underholdt ved Liberal Alliances landsmøde, blandt andet rådede hun partiet til, at droppe det med brugerbetaling hos lægen. Eller i hvert fald bare at klappe i med det.
Så hold da op med at tale om brugerbetaling i sundhedssystemet. Det at gå til lægen er vores hobby i Danmark, sagde Hella Joof, da hun underholdt ved Liberal Alliances landsmøde i dag.
Så hold da op med at tale om brugerbetaling i sundhedssystemet. Det at gå til lægen er vores hobby i Danmark, sagde Hella Joof, da hun underholdt ved Liberal Alliances landsmøde i dag. Foto: Sophia Juliane Lydolph, Scanpix/arkiv


Jeg forstår ikke i vil være det bekendt. Altså ikke så meget det der med brugerbetalingen, det gør de andre partier også ind for. I hvert fald når de er alene...

-Men tænk at i vil sige det højt. Det giver da ingen mening, sagde Hella Joof, der i dag underholdt ved Liberal Alliances landsmøde i Tivoli Congress Center i København

Hvis jeg fik en fodvorte Anders, fortsatte Joof…

- ja jeg ved jo du har døjet med det, ja så kunne jeg da godt betale de 200 kroner for at få den fjernet. Men det er da ikke noget, man siger højt.

Ikke engang et bjerg

Hella Joof kredsede videre omkring det med brugerbetaling i sundhedsvæsenet ved at påpege, at det at gå til lægen er det eneste, vi har i Danmark. Vi har hverken fede biler som svenskerne eller smukke bjerge som nordmændene.

-Det enest vi har i Danmark er at vi kan gå til lægen gratis. Det er blevet en gratis hobby. Hvor hollænderne dyrker tulipaner og nordmændene går på fjeldet og svenskerne kører i deres fede biler, ja så går vi til lægen, sagde Hella Joof, der mener, det nok bunder i, at her ikke er så meget at lave:

-Når man ikke har så meget at tage sig til, så kigger man ud - men der er ikke engang et bjerg - og så begynder det også at gøre ondt. Så har man noget med nakken eller lænden, i ved. Så vil i ikke nok love ikke at tage det fra os. Vi har jo betalt det over skatten ikke også?


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.