Helikopter og hundepatruljer leder efter forsvunden mand
Midt- og Vestjyllands Politi har dagen igennem ledt efter en forsvunden 32-årig mand.
En helikopter er taget i brug i jagten på den forsvundne mand.
En helikopter er taget i brug i jagten på den forsvundne mand. Arkivfoto: Scanpix


Midt- og Vestjyllands Politi har hele onsdagen været i gang med en større eftersøgning af en 32-årig mand.

Kl. 8.09 fik politiet en anmeldelse fra en borger, som havde fundet en cykel efterladt med den forsvundne mands mobiltelefon og pengepung i kurven. Dagen igennem politiet ledt efter manden med både hundepatrujler og helikopter. Det fortæller Kjeld Nedergaard, vagtchef ved Midt- Og Vestjyllands Politi til bt.dk.

Politiet koncentrerer eftersøgningen om at lede ved Stubbegård Sø sydøst for Vinderup, der ligger mellem Holstebro og Viborg. Cyklen med de efterladte ejendele blev fundet tæt ved søen.

Den forsvundne mand beskrives som 170 cm høj, og spinkel af bygning. Han er rødhåret og blev sidst set iført en sort-grøn jakke, arbejdsbukser og sko med gule snørrebånd.

Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.