Ritzau
Opdateret kl. 19:09
Politiet var lørdag eftermiddag til stede på stranden ved Tisvildeleje, efter at en livredder havde fundet noget efterladt tøj.
En helikopter blev indsat for at undersøge, om der skulle ligge en livløs person i vandet.
Men lørdag aften oplyser Nordsjællands Politi, at ingen har været i fare.
- En mor og hendes søn havde været nede at bade i formiddags og glemt tøjet. Eftersøgning er indstillet, skriver politiet på Twitter.
Det var et par sko i størrelse 40 og nogle shorts i størrelse 154, som blev fundet på stranden.
/ritzau/