Helene rejste 150 km for en læreplads: "Jeg brød sammen i bussen"
Helene Glundholt flyttede langt væk fra venner og familie for at få en læreplads. Det fortrød hun.
Helene vil gerne have uddannelsen som trykker. Men ikke for enhver pris. 
Helene vil gerne have uddannelsen som trykker. Men ikke for enhver pris.  Foto: Fra Erhvervsskolernes Elevorganisation


I må flytte derhen, hvor lærepladserne er. Sådan lyder beskeden til erhvervsskole-eleverne fra som af Dansk Arbejdsgiverforening, der vil presse de unge til at flytte rundt i hele Danmark for at få den ønskede læreplads.

Men at forlade hjemstavnen og de trygge rammer er ikke uden omkostninger. Det kan den 21-årige Helene Glundholt skrive under på.

Helene Glundholt valgte for to år siden at flytte langt væk fra familie og venner, da hun sagde ja til en læreplads godt 115 kilometer væk fra hjemmet. 

Havde det så skidt

Hun boede i Aalborg, da hun blev tilbudt en plads på et trykkeri på Mors og stod over for at tage den store beslutning om at forlade de trygge rammer i den nordjyske havneby. 

- Men jeg så ingen anden mulighed end at sige ja, så jeg kunne komme videre i uddannelsen, forklarer hun.

Opstarten som elev var god. Kollegaerne var søde og hjælpsomme.

Men selvom det kørte godt på jobbet, så kendte Helene Glundholt ikke et øje på Mors. Og hun havde svært ved at få nye venner. Det gik ud over humøret:

- Jeg havde det så skidt. Folk i området var ikke så åbne over for fremmede, og jeg kendte ikke nogen, der kunne tage mig med ud til sociale ting, fortæller hun.

Tre timer i bus til vennerne

Helene Glundholt prøvede at tage ud med kollegaerne, men da hun var godt ti år yngre end dem, førte det ikke rigtig til nye venskaber. 

Så i hverdagen, når hun havde fri, var Helene Glundholt meget alene. Hun lå derhjemme og så film eller gik tur for sig selv:

- Det var forfærdeligt. Jeg havde tre timers bustur hjem til mine venner, så det var kun i weekenden, jeg kunne være sammen med nogen 

Selvom livet på Mors ikke var, hvad hun havde håbet, holdt hun ud. For hun ville have sin uddannelse. 

Blev trist og indelukket ...

Men efterhånden begyndte vennerne og familien derhjemme at være bekymrede for hende. 

- De kunne ikke kende mig til sidst, for jeg blev mere trist og indelukket. 

Og da hun efter halvandet år i ensomhed en dag brød grædende sammen i bussen på vej hjem til vennerne, var det nok. 

- Jeg brød fuldstændigt sammen og tænke: Det kan ikke være rigtigt, at mit liv skal være sådan her, siger hun. 

... men flyttede IKKE hjem

Men Helene valgte ikke at opgive uddannelsesdrømmen. Hun flyttede ikke hjem til Aalborg.

I stedet tog hun kontakt til en bekendt, der arbejdede på en trykker-virksomhed på Djursland, hvor hun har bekendte og familie i nærområdet. 

Så hun overtalte virksomheden til at oprette en læreplads til hende på de resterende halvandet år, og siden er humøret vendt tilbage. 

Hun har fået et socialt liv og er begyndt til volleyball. 

Når hun hører, at DA kræver, at erhvervsskole-elever skal være mere mobile, bliver hun sur: 

- Det er så forkert at sige, at folk bare skal flytte. For et er, at det er svært at finde bolig i en fremmed by, som man skal betale på en elev-løn. Noget andet er, at man beder helt unge mennesker om at forlade venner og familier. Det er jo helt vildt at bede en 16-årige om at forlade sine trygge omgivelser. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.