Det tog vinderen af dansk spil-histories næststørste gevinst to dage at finde kuponen frem og konstatere, at vedkommende havde vundet over 140 millioner kroner - helt præcist 140.358.416 kroner.
Torsdag blev vinderen efterlyst i landets medier, men fredag formiddag kunne Danske Spil oplyse, at spilleren havde henvendt sig.
Spilleren havde købt kuponen på en Q8-tankstation i Vejle, og sammen med en norsk Lotto-klub har danskeren delt en pulje på intet mindre end 280 millioner kroner.