Helbred i fare: Disse mænd har størst risiko for at dø tidligt
Ægteskab er godt for helbredet, men mænd får mest ud af partnerskabet, viser studier.
Mænd har de største fordele ved at være gift.
Mænd har de største fordele ved at være gift. Scanpix.


Der kan siges mange gode ting om at være gift, men skilsmisseprocenten taler også sit tydelige sprog, og ikke alle kan finde sig til rette som ægtefolk. Men helbredsmæssigt er det rigtig godt at være gift især for mænd.

The Telegraph har tidligere kigget nærmere på et studie lavet af University College London, The London School of Economics og The London School of Hygiene and Tropical Medicine. Det studie er gået i dybden med fordele og ulemper ved ægteskabet, og de har altså fundet ud af, at den gifte mand står bedre, end den ugifte single mand rent helbredsmæssigt.

- Det ser ud til, at det er mere fordelagtigt at være gift som mand, siger doktor George Ploubidis, der er sundhedsforsker ved UCL Institute of Education.

Single kvinder er sundere

Helt anderledes ser det ud for kvinderne.

Her viser undersøgelserne, at single kvinder holder sig lige så sunde som de gifte kvinder - de har ikke en højere risiko for at få diabetes, forhøjet blodtryk og andre sygdomme, som ugifte mænd har større risiko for at få.

Studiet har også kigget på, hvordan der ser ud for de mange midaldrende par, som bliver skilt. Her ser det lyst ud for de par, der efter noget tid gifter sig igen. De opretholder den samme sundhed, som de havde i det første ægteskab.

- Vores research viser, at folk som bliver separeret, skilt og gift igen vil have det samme sundhedsniveau, når de er midaldrende, som dem der forbliver gift, siger George Ploubidis.

Det er jo godt nyt for alle dem, der bliver skilt - I skal bare finde en ny partner, så går der ikke helt koks i jeres sundhed.

Men der er også håb for dem, der bliver skilt og ikke gift igen. Faktisk viser studiet, at skilte folk på den meget lange baner ofte er i stand til at finde tilbage til de sunde vaner, de havde, før de blev skilt, når der er gået en rum tid.

Det er altså hos de single mænd, der aldrig finder en partner, at den største helbredsfare er - her er der større risiko for at dø tidligt og få sygdomme, end hos de mænd som lever sammen med en partner. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.