HC Odense afslutter skidt stime med storsejr
Efter syv kampe uden sejr vandt HC Odense for første gang siden september i Primo Tours Ligaen.
Træner Ulrik Kirkely så sit HC Odense-hold vinde for første gang i otte ligakampe. (arkivfoto)
Træner Ulrik Kirkely så sit HC Odense-hold vinde for første gang i otte ligakampe. (arkivfoto) Foto: BONNERUP CLAUS/free


For første gang i tre en halv måned lykkedes det for HC Odenses kvindelige håndboldhold at hente en sejr i Primo Tours Ligaen.

Tirsdag aften vandt holdet en storsejr på 25-16 ude over Ringkøbing Håndbold.

Gæsterne førte 12-6 ved pausen.

Kampen var lige frem til stillingen 3-3, men med seks scoringer på stribe fik HC Odense herefter skabt et markant overtag før pausen.

I kampens sidste 30 minutter blev føringen udbygget til den overbevisende sejr.

HC Odense havde blot fået et point i de foregående syv ligakampe, og klubben lå som nummer 11 næstsidst i ligaen før tirsdagens kamp.

Med sejren kom den fynske klub op på otte point for 12 kampe. Det er det samme antal point som SK Aarhus og København Håndbold, der begge har spillet en kamp færre.

Ringkøbing Håndbold er nummer otte med ti point for 12 kampe.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.