Skal du skynde dig på toilettet efter et restaurantbesøg, så er det ofte ikke maden, men personalet, som har bragt dig i situationen.
Siden 2010 har Fødevarestyrelsen registreret ikke færre end 4.536 tilfælde af roskildesyge, hvor køkkenmedarbejdere er smittekilden. Det viser en opgørelse, som Fødevarestyrelsen har udarbejdet for DR.
Roskildesyge er ekstremt smitsom, og rådet fra Fødevarestyrelsen er at blive hjemme to dage efter, at man har haft opkast eller diarre.
- Hvis man er syg eller har symptomer på sygdom, må man ikke gå på arbejde, men nogle gør det måske alligevel, fordi der er travlt, og de ikke kender risikoen for at gøre andre syge, siger specialkonsulent ved Fødevarestyrelsen, Annette Perge, til DR.
Raske smittebærere
Men smittefaren stopper ikke der. Den begynder faktisk allerede et par dage inden, roskildesygen bryder ud. Så personalet kan sagtens føle sig frisk og alligevel bære smitten ud til bordene.
Artiklen fortsætter under billedet ...
På selv de bedste steder kan man blive ramt af roskildesyge. For eksempel blev 63 ud af 78 gæster på Michelin-restauranten Noma ramt af roskildesyge i februar 2013. Årsagen var formentlig en kok, som kun kunne vaske hænder i koldt vand, konkluderede Fødevarestyrelsen. Foto: Torkil Adsersen/Scanpix/arkiv
Men man kan også være en rask smittebærer, siger Tine Skriver, fødevarechef i brancheorganisation for hoteller og restauranter, Horesta:
- Hvis et sygt barn om natten kommer hen til far og mor og kaster op, så kan der trods rengøring og vask sidde noget forurening, man bringer videre til køkkenet, siger hun og tilføjer, at smitte spredes ved blandt andet at sætte sig på dørhåndtag.
Tallet går ned
Fødevarestyrelsen kan dog efter en række kampagner om risikoen for udbrud af sygdommen registrere færre udbrud af roskildesyge.
Således blev der i 2015 kun registreret 153 tilfælde af roskildesyge, hvor personer er blevet smittet af køkkenpersonale. I 2016 var tallet 255. I 2014 var tallet helt oppe på 729.
Dertil kommer kommer alle de sager, som myndighederne ikke får registreret.
Norovirus kaldes “Roskildesyge”, fordi det første danske sygdomsudbrud var i Roskilde i 1936.
Norovirus er en hårdfør virus, som giver akut maveinfektion med diarré og opkastning.
Norovirus kaldes også for omgangssyge, fordi den smitter igen og igen og igen...
Kilde: Fødevarestyrelsen