Harm socialrådgiverformand: Kontanthjælpsloftet straffer de ledige
Majbrit Berlau deler handicaporganisationernes bekymring for den nye reform af kontanthjælps-systemet.
Majbrit Berlau er dybt utilfreds med indholdet af det nye kontanthjælpsloft.
Majbrit Berlau er dybt utilfreds med indholdet af det nye kontanthjælpsloft. Foto: SCANPIX arkiv


"Vi er dybt bekymrede."

Sådan lyder meldingen i dag fra Danske Døves Landsforbund, der ligesom en række andre handicaporganisationer frygter konsekvenserne af regeringens nye kontanthjælpsloft, som står til at blive vedtaget i denne uge.

Handicaporganisationerne mener, at deres arbejdsløse medlemmer på kontanthjælp rammes urimeligt og hårdt.

Og formanden for dem, der ude i kommunerne møder kontanthjælpsmodtagerne, er enig.

- Jeg forstår udmærket godt handicaporganisationernes frygt, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, til Avisen.dk.

Det er ikke mindst den nye 225-timers regel, der skaber uro. Den stiller krav til kontanthjælpsmodtagerne om, at de arbejder mindst 225 timer i løbet af et år for at fastholde retten til fuld kontanthjælp. Det krav får ikke mindst handicappede - eksempelvis døve - svært ved at leve op til, mener deres organisationer. 

- Det er en regel, der går ind og straffer den enkelte individuelt på økonomien. Og det handler vel og mærke om dem, der i forvejen ikke har mange penge at gøre godt med, bemærker Majbrit Berlau. 

Som hun ser det, er den nye kontanthjælpsreform ren symbol-politik fra regeringens side. Man vil signalere, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men, siger hun, det kan det allerede.

Majbrit Berlau mener desuden, at 225-timers reglen får en pilskæv effekt. Den rammer de mennesker, som i særdeleshed har behov for, at der findes et rummeligt arbejdsmarked med plads til dem. Men det findes bare ikke - og det bliver de samme mennesker så straffet for, pointerer hun.

- Det gælder både handicappede og kontanthjælpsmodtagere generelt, siger hun.

Tirsdag andenbehandles kontanthjælpsloftet og torsdag skal det tredjebehandles.

Spørger man Majbrit Berlau om forløbet op til den nye lov, synes hun, at det har været dybt frustrerende.

- Uanset hvor meget viden, vi fagpersoner har lagt på bordet om de mulige konsekvenser, er vi fra regeringens side blevet mødt med en meget forsimplet overskrift om, at det skal kunne betale sig at arbejde, siger hun, og fortsætter:

- Regeringen har selv meldt ud, at man regner med at få 700 mennesker i arbejde af det her. Men 30.000 mennesker rammes på deres privatøkonomi. Som jeg ser det, er der ingen proportionalitet i det, man vil opnå, og de redskaber, man benytter.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.