KAOS MED KÆRESTEPENGE
Harm DF'er: KL dummer sig i kærestepenge-sag
Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, fatter ikke, hvorfor flere af landets kommuner anbefaler deres sagsbehandlere at stoppe efterbetaling af kontanthjælp, selvom mange sager har været smækfulde af fejl.
Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) skynder nu på de kommuner, der tilbageholder kontanthjælp, som er blevet trukket på grund af gensidig forsørgelsespligt. Kommunerne har nemlig lavet fejl i tusindvis af sager. Alene i Københavns Kommune er der begået fejl i hundredvis af sager.
Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) skynder nu på de kommuner, der tilbageholder kontanthjælp, som er blevet trukket på grund af gensidig forsørgelsespligt. Kommunerne har nemlig lavet fejl i tusindvis af sager. Alene i Københavns Kommune er der begået fejl i hundredvis af sager. Katrine Emilie Andersen/Arkiv/Scanpix


- Hvis en kommune har lavet en fejl og trukket for meget i en borgers kontanthjælp, så skal den betale pengene tilbage. Så kort kan det siges.

Sådan lyder det nu fra Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører.

Bent Bøgsted er dybt forundret over, at Kommunernes Landsforening (KL) lader til at have anbefalet flere af landets kommuner at klappe heste, når det kommer til at efterbetale kontanthjælp i sager, hvor kommunen ikke har partshørt borgerne eller begrundet afgørelserne.

Det er ellers i strid med forvaltningsloven.

- KL begår en stor fejl, når de anbefaler landets kommuner at stille de her sager i bero, siger beskæftigelsesordføreren fra Dansk Folkeparti.

LÆS OGSÅ: Lovligt? Kommuner tilbageholder trukne kærestepenge

Udmeldingen kommer, efter at Avisen.dk har afsløret, at Frederikssund, Middelfart og Tønder Kommune på KL's anbefaling tilbageholder trukne kærestepenge.

I andre kommuner er pengene blevet udbetalt ved kasse et.

"En skandale af uhyggeligt omfang"

Og den forskelsbehandling er urimeligt mener både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten.

Det her er en skandale af et uhyggeligt omfang, sagde Enhedslistens Finn Sørensen til Avisen.dk fredag.

LÆS OGSÅ: Minister: Visse kærestepar skal have kontanthjælp tilbage

Enhedslisten kræver en kulegravning af gensidig forsørgelsespligt, men sådan en fraråder Dansk Folkeparti.

- En kulegravning vil bare trække sagerne i langdrag, advarer beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

LÆS OGSÅ: EL til Henrik Dam: Tag ansvar for kærestepenge-kaos

Han vil ikke kalde beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen i samråd. Det har Enhedslisten nemlig allerede gjort.

Ja, måske, ja

Tina Hansen fra Middelfart er et godt eksempel på det kaos, der hersker i nogle kommuner.

Først fik hun at vide, at hun ville få penge tilbage. Så fik hun at vide, at det fik hun måske ikke alligevel. Så sent som torsdag aften fik Tina Hansen så at vide, at pengene går ind på hendes konto efter weekenden.

Avisen.dk forsøger at få en kommentar til KL's anbefaling fra både KL og beskæftigelsesministeren.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.