Har politikerne fortjent mere i løn? Deltag i afstemningen
Kommission anbefaler en lønstigning til til folketingspolitikere, ministre og borgmestre, mens pensionen samtidig skal sættes ned.
Folketingets politikere kan se frem til en klækkelig lønstigning, hvis Vederlagskommissionens forslag vedtages.
Folketingets politikere kan se frem til en klækkelig lønstigning, hvis Vederlagskommissionens forslag vedtages. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix


En lønstigning til landets politikere kan være på vej, hvis anbefalingerne fra Vederlagskommissionen følges. Til gengæld skal politikerne finde sig i at blive beskåret markant på pensionen. Det skriver Ritzau.

Tidligere på måneden blev anbefalinger lækket til pressen, men mandag blev de så officielt lagt frem. 

Kommisionen anbefaler blandt andet, at Folketingsmedlemmer bør få en lønstigning fra 685.871 kroner om året til 869.617 kroner om året. Anbefalingerne inkluderer også en lønstigning på 30.5 procent til landets borgmestre og regionsformænd. Samtidig foreslås det dog at beskære de folkevalgtes pension, så de fleste grupper samlet set står til at få mindre. Den nuværende ordning for politikerne koster 395 millioner kroner om året. Hvis anbefalinger følges, er den samlede pakke på 394 millioner kroner.

Men hvad mener du? Har politikerne fortjent at få mere i lønposen? Deltag i afstemningen under faktaboksen.

Det tjener politikerne i dag
  • Danske folketingspolitikere får 685.871 kroner om året plus et varierende beløb i boliggodtgørelse.
  • Dertil kommer pension, der varierer voldsomt alt efter, hvor længe de har siddet i Folketinget.
  • Har man siddet på tinge i mindst et år, får man indbetalt 79.142 kroner i pension om året.
  • Har man siddet i mere end 20 år får man den højeste sats: 348.572,16 kroner om året.
  • Ministre får en årsløn på mellem 1.171.318 kroner årligt og op til de 1.464.148 kroner statsministeren får. Folketingets formand får det samme som statsministeren.
  • Deres pensionsindbetaling svinger mellem et årligt beløb på 86.598 kroner og helt op til 318.472 kroner om året.

Kilder: Folketinget og Politiken

UDVID

/ritzau/
AFSTEMNING
Er lønstigningerne til politikerne ok?
Har politikerne fortjent mere i løn?




Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.