Har du set Gunni? Politiet leder efter deprimeret 63-årig
Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde en 63-årig mand.


Gunni Bjarne Ottosen gik mandag aften fra sit hjem i Asnæs i Odsherred Kommune på Sjælland.

Den 63-årige har været deprimeret den seneste tid, og det får nu Midt- og Vestsjællands Politi til at efterlyse ham.

Han beskrives som dansk af udseende med lyst, kort og tyndt hår. Han er 180-185 cm høj. Da han gik var sit hjem mandag aften omkring klokken 19, var han iført grå, kort jakke, sorte bukser, sorte kondisko og muligvis briller.

Politiet leder efter den 63-årige Gunni Bjarne Ottosen. Foto: Privat.

Han medbragte en mobiltelefon, men den er ikke længere aktiv. Politiet har dog konstateret, at den senest er registreret sent tirsdag aften på en mast på Annexgårdsvej i Ugerløse.

Politiet opfordrer borgerne til at kigge efter Gunni Bjarne Ottosen på på relevante steder, hvor han kan have søgt tilflugt.

Har man oplysninger i sagen, kan Midt- og Vestsjællands Politi kontaktes på telefon 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.