Har du set denne mand: Mistænkt falskmøntner på spil
Hjælp politiet med at finde mand der er mistænkt for at bruge falske sedler.
Hvis du ved noget i sagen, bedes du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.
Hvis du ved noget i sagen, bedes du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114. Foto: Sydøstjyllands Politi


Supermarkeder i Fredericia er de seneste dage blevet snydt med falske danske 1000 kr. sedler.

Der er tale om syv tilfælde i dagene 5. – 8. maj, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politikredsen har udpeget en formodet gerningsmand, som man nu ønsker hjælp fra offentligheden til at finde.

Den mistænkte er blevet fanget på overvågningskamera (se billedet) i supermarkederne og har i den forbindelse udsendt følgende signalement:

  • Mand
  • Ca. 40 år
  • Ca. 175 – 180 cm høj
  • Mørk i huden
  • Almindelig af bygning 
  • Sort kort hår og overskæg

Manden menes at have opholdt sig i Fredericia i de dage, hvor han brugte de store sedler.

Pengesedlerne er testet i to supermarkeder med en såkaldt EURO tester pen, der giver farveadvarsel på falske Euro sedler, men pennen har ikke reageret på papiret på de "danske" sedler, skriver Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Hvis du ved noget i sagen, bedes du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.