Har du oftere lyst til sex end ham?
Er du den, der sukker efter sex i jeres forhold og gør det dig nervøs … nervøs for, om der er noget galt med dig, ham eller jeres forhold? Ro på, det er meget mere normalt, end du tror.
Er du hende i jeres forhold, som hver gang skal presse på, før I har sex? Det er ikke unormalt.
Er du hende i jeres forhold, som hver gang skal presse på, før I har sex? Det er ikke unormalt. FOTO: Scanpix


Det er anden gang i denne uge, at du kravler over til ham for at få kys, kærtegn og sex. Han melder pas, og du vender trist ryggen til … for hvorfor er det sådan? Hvorfor har han ikke lige så meget lyst og brug for dig, som du har for ham?

Det kan der være mange grunde til, men sandheden er, at det ikke er en spor unormal situation, I er fanget i, skriver kk.no.

- Jeg arbejder med mange par, som har den her type problemer. Og selvom det ofte er kvinders lave sexlyst, der er problemet, findes der også en del tilfælde, hvor det er manden, som har mindst lyst til sex, siger specialist i sexrådgivning, Siv Gamnes.

Hun forklarer, at problemet virker meget større og mere forkert, når det er den vej rundt, ganske enkelt fordi vi er opdraget til at tro, at mænd er mere seksuelle væsner end kvinder.

Derfor vokser problematikken, når kvinden har mere lyst, sig større og mere følsom i parforholdene.

Lysten kan ikke holdes fast

Du kan ikke tvinge din mand til at have lyst – først og fremmest fødes vi alle med forskellige niveauer af lyst og den kan også ændre sig igennem livet.

Men du kan forsøge at hjælpe din mands lyst tilbage, i stedet for at træde helt ud af sex-hjulet, fordi du er såret eller bange for at vise, at du faktisk har brug for sex.

Hold ikke din lyst tilbage, men pres heller ikke din mand.

Du skal i stedet finde frem til, hvorfor din mand ikke har lyst. Har det altid været sådan, har I nok grundlæggende et forskelligt behov. Men er det først for nylig, han har fået mindre lyst, gennemgår han sandsynligvis en periode i sit liv, hvor han ikke kan overskue at have det på programmet.

Og her skal du huske, at det nok ikke har noget med dig at gøre, siger Siv Gamnes:

- Mange kvinder tænker, at der er noget galt med dem. Men i de fleste tilfælde skyldes det helt andre årsager. Men husk at sexpres gør det værre. Kvinden bør tænke positivt og ikke presse sin partner, for det giver blot præstationsangst.

Det bedste råd er, at I er åbne og snakker om situationen – for selvom det ikke nødvendigvis har noget med dig at gøre, kan det godt have noget at gøre med jeres forhold. Men det er mere sandsynligt, at det grunder i problemer på jobbet eller andet, og det skal I få talt ud om.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.