Vi producerer alle søvn i øjnene i løbet af natten og dagen, og det er helt naturligt med en vis mængde af det, fortæller doktor Matthew Gardiner, som arbejder på en akut øre/øje afdeling i Massachusetts til Prevention.
Men begynder du at producere mere end normalt, bliver det underligt i farven og hæver du op, er der noget galt, og du skal søge hjælp.
Matthew Gardiner ridser her op, hvad der kan være galt:
1. Du har en infektion i øjet
Hvis du vågner op med helt sammenklistrede øjne og søvn i alle øjenvipperne, har du med stor sandsynlighed en infektion. Det kan vare i flere dage, og det er ikke nødvendigvis lige slemt hver dag. Hvis du vil komme over det, skal du sørge for en god øjenhygiejne og putte et varmt kompres på øjnene.
2. Du er forkølet
Selvom du synes, det er underligt, kan du også risikere at blive mærket af din forkølelse i dine øjne.
- En forkølelse har indvirkning på alle dine slimhinder i hovedet, siger Matthew Gardiner.
Derfor vil din øjne ofte blive røde, klø, løbe i vand og klistre sammen på grund af søvn-snask, men heldigvis forsvinder det gerne med forkølelsen.
3. Du er allergisk
Det vil garanteret sætte sig i dine øjne, hvis du er allergisk over for noget i naturen, og ind imellem også hvis du er allergisk for andet. Du producerer mere søvn og får røde kløende øjne.
Hvis du vil over dette problem, må du finder ud af, hvad du er allergisk overfor, og det kan nok betale sig at snakke med lægen om det.
4. Din kirtel er stoppet
Du kan faktisk lave for meget søvn og snask, hvis din kirtel ved øjet er stoppet. Det er her, at vores tårer opsamles. Kan de ikke opsamles, fordi der er stoppet, vil øjet flyde over, blive irritabelt og producere snask.
Det kan gå over af sig selv, men som regel kræver det hjælp fra lægen.
5. Dine øjne er for tørre
Hvis dine øjne er meget tørre, vil du faktisk ofte opleve, at der kommer grus og mere søvn i dem. Du vil sikkert også have perioder, hvor dine øjne løber og bliver fine igen, for så at blive helt tørre og ru igen. Tørre øjne sætter gerne skub i en ond cirkel af overproduktion, og det bør løses hos en læge.
6. Dine kontaktlinser er for gamle eller beskidte
Hvis du bruger kontaktlinser, skal du måske kigge på dem, hvis du begynder at få mere søvn i dine øjne. Der kan sidde virus eller bakterier på dem, og det kan derfor indvirke på dine øjne, som reagerer med søvn eller rødme og ømhed.