Haps, der røg en ferieuge og fire ugers barsel
Tusindvis af handicaphjælpere får dårligere løn- og arbejdsvilkår i disse år, advarer FOA. Ny kampagne skal hjælpe dem.
Aalborg sparede tre millioner kroner på hjælpernes løn og vilkår ved at sammenligne sig med fire andre kommuner og tage de billigste løsninger fra hver.
Aalborg sparede tre millioner kroner på hjælpernes løn og vilkår ved at sammenligne sig med fire andre kommuner og tage de billigste løsninger fra hver. Carsten Lauridsen/POLFOTO/Arkiv


Haps, der forsvandt den sjette ferieuge. Og fire ugers løn under barsel. Og tillæg du har haft i årevis.

Sådan har det været de seneste par år for tusindvis af handicaphjælpere, og det ser kun ud til at blive værre.

Fagforbundet FOA og Danske Handicaporganisationer starter sammen en kampagne for at gøre opmærksom på, at handicaphjælpere får forringet deres løn- og arbejdsvilkår. De er nemme ofre, mener FOA.

For landets 98 kommuner beregner deres løn forskelligt, og de får ofte langt under, hvad de ville have fået på overenskomst.

LÆS OGSÅ: Gerdas mand tog hendes sjette ferieuge

”Kommunerne er blevet mere og mere kreative i forhold at skære ned. Det er dybt urimeligt. Vi kræver almindelig vilkår med ens aftaler for handicaphjælperne over hele landet og en overenskomst,” siger formand Dennis Kristensen.

Det vil FOA og Danske Handicaporganisationer kontakte finansordførerne for partierne i Folketinget og bede dem om i forbindelse med kampagnen.

Dennis Kristensen beskylder kommunerne for løndumping.

”Principielt er der ikke nogen forskel på det rumænske byggerarbejdere gør på en byggeplads, og det kommunerne gør her. De burde skamme sig,” siger han.

Frit lejde til at fjerne ferie

I 2008 gav et flertal i Folketinget ellers 126 millioner fra SATS-puljen til at forbedre forholdene for handicaphjælpere, så de blandt andet alle kunne få en pension.

Hjælperne var glade, indtil det viste sig, at pengene ikke var øremærket til dem, men i mange kommuner forsvandt i den store kasse.

Året efter lavede Socialministeriet en vejledning til kommunerne, hvor det blev frivilligt for kommunerne, om de fortsat ville betale sjette ferieuge og nogle tilskud til hjælperne. Den åbnede også for at give lavere løn under sygdom end før. Det har mange benyttet sig af.

”Det her er en inkassosag. Politikerne lovede en ordentlig løsning på handicaphjælpernes vilkår. Men socialministeren har ikke afsat penge nok til, at kommunerne kan betale den løn til hjælperne, ” siger formand for FOA, Dennis Kristensen

Handicaphjælpere er ansat af den handicappede borger selv, eller dennes familie, en forening eller en privat virksomhed, som borgeren afgiver arbejdsgiveransvaret til.

Men hjælperne er betalt af den enkelte kommune, der selv bestemmer, hvad de vil betale i løn til dem. Vil de handicappede arbejdsgivere give deres hjælpere bedre vilkår, må de betale af egen lomme.

Forskel på at bo i Kolding og Aalborg

Danske Handicaporganisationer er gået med i kampagnen både for hjælperne og de handicappedes skyld.

”Vi vil have ordnede forhold. Handicappede med samme behov får forskellige takster til at ansætte hjælpere, alt efter hvilken kommune, de bor i. Det skal nødig være sådan, at handicappede er nødt til at blive boende i en bestemt kommune, fordi det ellers ikke kan hænge sammen med hjælp,” siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Det nye er, at kommunerne ser sig om efter, hvilke kommuner, der har fundet de billigste løsninger.

Sidste år fik Aalborg kommune for eksempel revisionsselskabet BDO til at lave en en sammenligning af Aalborg og fire andre kommuner. Rapporten viste, at hvis Aalborg valgte de billigste løsninger for løn og tillæg fra alle de fem kommuner, kunne Aalborg spare tre millioner om året på handicaphjælperne.

I Kolding Kommune lønnede man handicaphjælperne som sosu-medhjælpere. Indtil kommunen opsagde dem alle sammen på vegne af de handicappede og ansatte dem igen med mindre ferie og barsel.

Socialdemokrater lover god løsning - senere

Pernille Rosenkrantz-Theil er socialordfører for Socialdemokraterne. Hun siger, at regeringens politiske hensigt er god nok.

Når det trækker ud med en løsning skyldes det ”tekniske vanskeligheder” med at ændre lovgivningen.

”Selvfølgelig skal handicaphjælperne have overenskomst og ensartede forhold i alle kommuner på en måde, der fungerer let for både hjælpere og handicappede,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Et af problemerne er, at man ikke kan finde ud af, hvem der reelt er handicaphjælpernes arbejdsgiver, der kan forhandle om en overenskomst. Det kan både være KL eller Socialministeriet eller en helt tredje part.

Pernille Rosenkrantz-Thei vil ikke love den pose penge til bedre lønforhold, som Dennis Kristensen beder om, men siger, at han ville være en elendig fagforeningsmand, hvis han ikke prøvede.

”Vi skal finde en løsning, hvor vi hverken går efter den højeste eller laveste fællesnævner i forhold til, hvad de forskellige kommuner giver dem i løn nu,” siger hun.

faktaboks
  • Ifølge FOA er der 1800 handicappede, der i snit har fem fuldtidsansatte. Mindst 10.000.
  • Ifølge FOA er cirka en tredjedel af em pårørende, en tredjedel har handicaphjælperjobbet som hovedbeskæftigelse, og den sidste tredjedel er keramikere, forfattere og andre, der bruger hjælperjobbet til at tjene penge ved siden af.
  • Der er både handicaphjælperne i FOA og 3F.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.