Hans Pilgaard afslører: Jeg har levet et dobbeltliv
Det var ikke nemt for den populære tv-vært at erkende, at han er til mænd.
Foto: Scanpix


Den populære tv-vært Hans Pilgaard erkender i en ny bog, at han gennem mange år levede et reelt dobbeltliv, fordi han følte skam over at være tiltrukket af mænd. 

Det skriver BT i dag.

Allerede som 7-årig oplevede han, at han var tiltrukket af det samme køn, men der gik mange år, før han for alvor erkendte det. Hans Pilgaard havde da også mange pigekærester, mens han var i 20'erne.

- Jeg var flov over, at jeg troede, jeg skulle gå alene gennem livet med min homoseksualitet, og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke var bedre rustet til at stå ved mig selv, siger han til BT og tilføjer.

- Jeg prøvede hårdt at lykkes og bildte mig selv ind, at jeg kunne gifte mig, få børn og stifte familie, og så en gang imellem kysse med en mand i mørket, hvis lysten ikke gik væk.

Ifølge BT var det først som 24-årig, at han havde sit første fuldbyrdede homoseksuelle forhold til en mand. Og den første mandlige kæreste, han fik, holdt han skjult.

Først i 2000 sprang han officielt ud som homoseksuel, da han dukkede op til en premiere med sin kæreste.

I dag er han gift med Jobbe, som han har været kæreste med siden 2013.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.