Camilla Biesbjerg Markussen, Isabellas.dk, Aller Media
Det er in at gøre tingene selv. DIY, der står for Do It Yourself, er nemlig en stor trend i boligen. Tendensen handler om at lave personlige gør det selv-projekter derhjemme, fx at give gamle møbler nyt liv med maling eller nye funktioner eller at kreere brugbart og unikt interiør efter egne ideer.
Se, hvordan du selv giver en gammel skænk et mere moderne look med seks enkelte trin. Læs mere på isabellas.dk
DIY-ideerne hitter bl.a. på blogs og inspirationssites på nettet som Instagram og Pinterest, hvor især kvinder viser deres hjemmegjorte kreationer frem og deler ud af de gode ideer. Og det er ikke så mærkeligt, hvis man spørger Magasinet ISABELLAS boligredaktør Line Marie Laursen.
Fem ting du også kan bruge en skuresvamp til. Læs mere på isabellas.dk
- Kvinder elsker at bygge rede, skabe hygge og indrette sig personligt, så man føler sig hjemme. Og netop gør det selv-ideerne er med til at give hjemmet personlighed, for når man laver tingene selv, kan man være sikker på, at få noget, der rammer ens egen stil helt rent - og at naboen ikke har noget magen til. Samtidigt er DIY en sjov hobby, forklarer Line Marie Laursen og understreger, at man ikke behøver den store håndværkerkunnen og en kæmpe værktøjskasse for at udfolde sig kreativt.
Bæredygtige møbler med historie
Har du en hammer og søm, lidt sandpapir, fine tapetprøver, maling i din yndlingsfarve og en limpistol, der bl.a. kan fås billigt hos Panduro Hobby, er du rigtig godt klædt på til dit eget DIY-projekt. Er det et gammelt møbel, du vil forvandle til nyt, er det samtidig en måde at tænke bæredygtigt på helt lavpraktisk.
- Der er ingen tvivl om, at det er bedre for miljøet at genbruge end at kassere og købe nyt. Samtidig er det interessant at have ældre møbler med historie i sit hjem. Har de fået ny maling, nyt betræk, nye trendy greb eller noget helt fjerde, kan de sagtens passe ind i en moderne boligindretning, siger Line Marie Laursen.