VALG 2015
Handicappet folketingskandidat: Se mit valgplakats-trick
Når landets folketingskandidater onsdag og de kommende dage skal hænge valgplakater op, vil mange nok kigge misundeligt efter en nordsjællandsk politikerkollega.
- Det meste af tiden er det træls at have handicap og køre rundt i en stor kassebil, men lige i dag er det meget praktisk, siger Kristian Hegaard til Avisen.dk.
- Det meste af tiden er det træls at have handicap og køre rundt i en stor kassebil, men lige i dag er det meget praktisk, siger Kristian Hegaard til Avisen.dk. Foto: Kristian Hegaard/Twitter


Folketingskandidat og byrådsmedlem i Fredensborg Kommune, Kristian Hegaard, Radikale Venstre, har allerede skabt sig et forspring i kampen om at være først med valgplakater i de nordsjællandske lygtepæle.

Kristian Hegaard er handicappet og sidder i kørestol, og har derfor en handicap-bil, som nu viser sig at være ganske praktisk, når der skal transporteres valgplakater.

Det viser han på et billede, som han har lagt på Twitter:

"En af de dage hvor det er en fordel at have en handicapbil :) Så er @KHegaard-mobilen ved at blive læsset #fv15," skriver han på Twitter.

Han uddyber til Avisen.dk:

- Det meste af tiden er det træls at have handicap og køre rundt i en stor kassebil, men lige i dag er det meget praktisk, siger Kristian Hegaard til Avisen.dk.

Kristian Hegaard deler generelt gladeligt ud af valgkamps-forberedelserne på Twitter:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.