Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hamilton: Bjarne lyver for at redde holdet

Tyler Hamilton kan godt forstå, at Bjarne Riis nægter at have haft med dopinglægen Eufemiano Fuentes at gøre.

6. sep. 2012 kl. 09:30 (opdateret kl. 11:25)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Der var engang, hvor Tyler Hamilton og Bjarne Riis var venner, men så udgav førstnævnte en bog...
Der var engang, hvor Tyler Hamilton og Bjarne Riis var venner, men så udgav førstnævnte en bog... Foto: LORENZEN, SØREN / POLFOTO

Eks-cykelrytteren Tyler Hamilton og Bjarne Riis er uenige om, hvad der foregik på Team CSC, dengang amerikaneren var ansat hos Riis.

I sin nye bog "The Secret Race" fortæller Hamilton blandt andet, at den danske holdejer introducerede ham til den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes.

Bjarne Riis nægter at kende til spanieren, men har i øvrigt afvist at kommentere de øvrige oplysninger i bogen.

Hamilton fastholder dog sin historie og siger til cykelhjemmesiden Velonews, at han godt forstår Riis' reaktion.

- Folk kan enten tro mig eller lade være. Jeg forstår Bjarne. Jeg løj år i mange år, og jeg blev rigtig god til det. Jeg forstår, at det er den umiddelbare reaktion.

- Om han nogensinde vil lægge tingene frem, er op til ham. Jeg skal ikke ud i en omgang mudderkastning med ham.

- Jeg har fortalt sandheden, og det føles fantastisk. Jeg forstår, at han lyver af flere forskellige årsager. Han prøver at redde sit hold, siger Hamilton.

Hamilton beskriver i bogen, hvordan han i samarbejde med Riis og Fuentes lagde planer for, hvornår han skulle have foretaget de ulovlige blodtransfusioner, der angiveligt var en del af forklaringen på Hamiltons succes.

Han beskriver også, hvordan læger og hjælpere på Riis' hold medvirkede til forsøgene på at skjule dopingen, når rytteren skulle testes.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites