Af Lisbeth Madsen, Traffic Center, Aller Media
Ligner dine øjne små sprækker hver morgen, fordi du er så hævet omkring dem? Tjek her, hvad grundene kan være, og hvordan du slipper af med dine hovne øjne.
Hvis du har en tendens til at få væskeophobninger omkring øjnene især om natten, så er det ikke lige meget, hvordan du spiser og drikker. Det kan dog også være andre faktorer, fx arvelighed, der spiller ind.
Det forklarer Kjersti Johansen, der er nordisk fagchef hos Dermanor, til KK.no. Hun har dog heldigvis flere effektive metoder til at komme de hævede øjne til livs.
Sådan sminker du trætheden væk: Se mere på Femina.dk
Her er de typiske årsager ifølge Kjersti Johansen til, at dine øjne hæver:
- Søvnmangel
- Gråd
- For meget salt i kosten
- For højt indtag af alkohol
- Stress
- Arvelige faktorer
- Allergiske reaktioner
- Irritation på grund af kontaktlinser
- Ændringer i væskebalancen på grund af hormoner
- For meget salt i din kost binder vand i kroppen, så du generelt ser mere hævet ud. Under øjnene kan dette blive ekstra synligt da huden der er tynd og ikke kan modstå tryk indefra lige så godt som huden på resten af kroppen, siger Kjersti Johansen.
4 frisurer, der får dit hår til at se fyldigere ud: Læs mere på Femina.dk
Sådan kommer du væsken til livs
Som hurtige løsninger på dit problem anbefaler hun, at du starter med at vaske dit ansigt i iskoldt vand. Hjælper det ikke nok, kan du lægge agurkeskiver eller afkølede, fugtige teposer over øjnene i nogle minutter. Men på sigt bør du prøve at finde årsagen. Især allergiske reaktioner, eller irritation pga. dine kontaktlinser, skal du være opmærksom på.
Brug øjencreme hver dag
For at forbygge de hævede øjne er det i øvrigt en god idé at styrke hudens elasticitet på daglig basis, forklarer hun. Det gør du bedst med en øjencreme, og her er det nogle helt særlige stoffer, du skal kigge efter på indholdslisten:
- Koffein: Virker drænende
- Peptider: Det findes flere forskellige typer peptider med forskellige effekter. Peptider kan stimulere mikrocirkulationen og reducere lækage fra blodårene, så poser under øjnene modvirkes. Peptider kan også styrke hudens bindevæv og gøre huden fastere, så poserne ikke opstår så let
- Hestekastanje-ekstrakt: Virker sammentrækkende og drænende
Skjul dine rynker med din makeup: Se hvordan på Femina.dk
Læs mere om hævede øjne her