Hækkerup: Ingen ulighed i kræftbehandlingen
Socialt svage patienter får dårligere hjælp efter kræftbehandling end stærke og veluddannede kræftpatienter.
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) kritiserer, at socialt svage patienter får dårligere hjælp efter kræftbehandling end veluddannede kræftpatienter.
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) kritiserer, at socialt svage patienter får dårligere hjælp efter kræftbehandling end veluddannede kræftpatienter. Foto: PHILIP DAVALI/POLFOTO


Det er slet og ret utilfredsstillende, at socialt svage kræftpatienter får en dårligere behandling end ressourcestærke patienter, mener sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

En undersøgelse af knap 14.000 kræftpatienter i København viser, at patienter med lang uddannelse har 33 procent større chance for at få en henvisning til genoptræning end en patient med kortere uddannelse.

Og den slags ulighed er for ringe, lyder meldingen fra ministeren.

- Det er helt utilfredsstillende, at det skal være sådan, når man bliver syg i Danmark.

- Muligheden for at blive behandlet i Danmark skal være lige god, uanset hvad man tjener, hvor man bor, og hvilken uddannelse man har. Vi skal have et grundlæggende solidarisk sundhedsvæsen, siger Nick Hækkerup til Ritzau.

Det danske sundhedsvæsen er med til at skabe social ulighed, for ifølge undersøgelsen er der markant forskel på, hvem der får støtte efter en kræftbehandling

Undersøgelsen viser, at hospitaler og praktiserende læger langt oftere henviser de stærkere og veluddannede til genoptræning og hjælp end de socialt sårbare patienter med kort uddannelse.

- Der skal gøres noget, og heldigvis bliver der gjort noget.

- Vi har allerede afsat 134 millioner kroner, som kan styrke kommunernes rehabiliteringsindsats over for kræftpatienter

- Grundlæggende er det kommunerne, der skal løfte opgaven, og kommunerne har i virkeligheden oprustet og udvidet over de seneste år, siger Nick Hækkerup.

På Rigshospitalets afdeling for brystkirurgi har man positive erfaringer ved at henvise alle patienter til genoptræning, hvilket går imod den generelle praksis.

Det kunne være et løsningsforslag, mener ministeren.

Endnu mangler vi dog at se effekterne af de ting, som er sat i søen allerede, lyder det.

- Der blev sat ekstra penge af i 2014, forløbsprogrammerne blev lavet i 2012, og kommunerne styrkede for alvor deres indsats i 2013. Derfor har vi til gode til at se effekten af de initiativer, men jeg vil følge med i, at vi når til den reelle lighed, siger han.

Et forløbsprogram betegner den samlede indsats for en specifik sygdom.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.