Hadefuldt FBI-brev kalder Martin Luther King for ond
Det amerikanske forbundspoliti forsøgte at få Martin Luther King til at begå selvmord efter ondsindet brev.
Martin Luther King Jr. under en tale. Fotoet er udateret.
Martin Luther King Jr. under en tale. Fotoet er udateret. Foto: AP/AP


Et ondsindet og hadefuldt brev fra det amerikanske forbundspoliti FBI til borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King er blevet offentliggjort for første gang.

Brevet, der er skrevet på én side, blev sendt til King i 1964. Han blev blandt andet kaldt "fuldstændig falsk og en stor risiko" og et "ondt, abnormt bæst." Samtidig bliver der fremsat trusler om afsløring af Kings utroskab i ægteskabet i et øjensynligt forsøg på at tvinge ham til at begå selvmord.

Stærkt redigerede versioner af brevet har i årevis været i omløb, men avisen New York Times har nu offentliggjort brevet i dets helhed - bortset fra at et kvindenavn er streget ud.

Brevet udstiller det fjendskab, som FBI under J. Edgar Hoover nærede mod King og borgerrettighedsbevægelsen.

Ifølge New York Times blev det skrevet af en af Hoovers næstkommanderende, William Sullivan, og det blev øjensynligt sendt sammen med et lydbånd, der dokumenterede en af Kings udenomsægteskabelige affærer.

"Hør engang dig selv, dit beskidte, abnorme dyr," hedder det med tilføjelsen:

- Du er blevet optaget. Alle dine utroskaber, dine seksuelle orgier langt tilbage i tiden. Dette er blot et lille udvalg.

Da King modtog brevet, sagde han til en af sine venner, at nogle forsøgte at få ham til at begå selvmord.

- Der er kun en ting, du kan gøre. Du ved, hvad det er, hedder det i en øjensynlig hentydning til selvmord.

Brevet var skrevet, som om det kom fra nogle i borgerrettighedsbevægelsen med referencer som "os, negre."

Hoover mente, at King var under kommunistisk indflydelse, mens King beskyldte FBI for at dække over vold mod sorte i de amerikanske sydstater.

I 1963 holdt King sin berømte tale "Jeg har en drøm" i Washington i forbindelse med en kæmpemæssig demonstration. Talen var med til at bane vej for borgerrettighedsreformer i 1964, hvor mange former for racediskrimination blev forbudt. Året efter fik sorte principielt stemmeret.

Martin Luther King blev dræbt af en snigskytte i 1968.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.